Nyhed

RECession Festival klar med tre nye navne

GAFFA.dk – Alt om musik

Amerikanske Lucy Dacus, dansk-italienske Rome In Reverse og Aarhus-baserede War Drums er klar til RECession Festival 2018 den 24.-25. august på Radar i Aarhus.

Det er lidt af et scoop for RECesion af få den amerikanske sangerinde Lucy Dacus til Aarhus, en artist der har gjort sig positiv bemærket med sit andet album Historian. Hun har spillet live på KEXP og Tiny Desk, samt høstet roser hos Pitchfork og Rolling Stone med flere.

To år efter hendes 2016-debut, No Burden, vandt den nu kun 23 årige Lucy Dacus anerkendelse som et af rockens mest lovende nye stemmer. På Dacus' andet udspil, Historian, der udkom den 2. marts i år, er hun ikke bange for at tage de store spørgsmål op om liv og død. Hendes nye album er fuld af tårefremkaldende øjeblikke, et konceptalbum om forsigtig optimisme, modsætninger og modgang. "Det begynder mørkt og slutter håbefuldt. Det jeg forsøger at sige gennem albummet, er at håbet overlever, selv i lyset af de værste ting," utaler Lucy Dacus.


Den italienske kunstner Rome in Reverse er fascineret af Skandinavien. Hendes elektroniske lyd har tråde til den danske og svenske elektroniske musikscene. Rome in Reverse blev opdaget af shoegaze-bandet Sun Glitters, og sammen har de produceret ep'en My sun in Reverse, med to Sun Glitters og to Rome in Reverse-numre. Sun Glitters har også produceret debut ep'en Northern Lights for Rome in Reverse.

LÆS OGSÅ: RECession Festival klar med dato og første navne

Efter udgivelsen af bandets debut-ep efterfulgt af energiske liveoptrædener, forsvandt War Drums fra musikscenen. Det skyldtes tildels, at deres arbejde på det album, som udkommer til august i år, har været forbundet med en forbandelse. Forbandelsen har ramt personligt og musisk, hvilket har betydet, at det dystre elektro-univers, som deres tidligere plade flirtede med, er blevet mere direkte. Det de selv kalder; Synth Brutality.


Bandets tager inspiration fra 80’ernes mørke synths, men også blandt mere nutidige navne som The Soft Moon, som War Drums varmede op for, da de besøgte Atlas i 2014.

Navne indtil videre på RECession Festival 2018:

Lucy Dacus (US) + Moaning (US) + Blood Child + Rome In Reverse (DK/ITA) + War Drums + Mono Mono.


Se musikvideoentil "Addictions" (2018) af Lucy Dacus her:

ANNONCE