GAFFA.dk – Alt om musik
Med mindre end tre måneder til Smukfest 2018 er festivalen nu klar med årets spilleplan samt de sidste musiknavne.
Nu kan Smukfest-deltagerne finde ud af, at Britney Spears optræder onsdag klokken 23:30 på Bøgescenerne, og at det hårdtslående engelske rock/punkband Frank Carter & The Rattlesnakes er offentliggjort til festivalen om torsdagen klokken 16:00 på Stjernescenen. Peter Sommer indtager P3 Teltet fredag klokken 22:45, og Kendrick Lamar er klar til lørdagen klokken 23:30 på Bøgescenerne.
Blandt de nye navne på programmet er Marie Key, Barselona, Baby In Vain og Maximillian.
Hele programmet, og hvem der spiller hvornår, kan ses i spilleplanen.
LÆS OGSÅ: Smukfest offentliggør hovedparten af programmet
I løbet af de næste uger følger programmet for "snakke-scenen", der hedder Udsigten, til Stand Up For Skanderborg og med fuldt line up til upcoming-festivalen Live Camp 2018 på KærligHeden.
Se musikvideoen til "Lullaby" af Frank Carter & The Rattlesnakes fra 2016 her: