Nyhed

Copenhell 2019: De første navne er klar

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Copenhell åbner for tiende gang dørene til helvedet, og de første syv navne netop er blevet offentliggjort. 

Fra den 19. til den 22. juni 2019 fryser helvede atter til på Refshaleøen i København, og dødsgildet vil blive akkompagneret af en lang række tunge bands fra alle verdenshjørner, der sammen med publikum vil fejre Copenhells tiende indtog med fuld orkanstyrke. 

LÆS OGSÅ: Copenhell-talsmand: – Den bedste festival nogensinde – med én ærgerlig afbrænder


På plakaten har bands vil den Grammy-vindende rockgruppe Halestorm sammen med deathcore-gruppen Whitechapel repræsentere den amerikanske metalscene. Refshaleøen får endvidere besøg helt fra New Zealand, når thrash metalbandet Alien Weaponry invaderer scenen, mens den europæiske metalscene repræsenteres med folk-inspirerede Eluveitie fra Schweiz, tyske Demons & Wizards samt det symfoniske black metal-band fra Norge, Dimmu Borgir, der har været et af de mest eftertragtede bands siden Copenhells begyndelse. 

Den danske metalscene er også allerede repræsenteret på plakaten i form af Baest, der vil give deres musikalske dødsstød til Copenhell. De fem gutter fra det aarhusianske dødsmetalband har allerede vist deres værd på livefronten. For nyligt turnerede de i Europa med Abbath, i øjeblikket er de rundt på de danske landeveje med kammeraterne fra I'll Be Damned, og i foråret tager de på deres første tour i England sammen med Decapitated. Og så gæster de altså Copenhell. 

LÆS OGSÅ: Hvilke danske festivaler har det mest loyale publikum?


Næste års hovedacts og adskillige andre navne vil blive offentliggjort løbende, og billetsalget til Copenhell 2019 skydes i gang tirsdag den 23. oktober klokken 10:00. 

 

ANNONCE