GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
Manden i midten af billedet – Marty Balin musiker og medstifter af den psykedeliske rockgruppe, Jefferson Airplane, er erklæret død i en alder af 76 år.
Endnu et dødsfald har ramt musikverden. Sådan skriver The Guardian, efter en officiel udtalelse har konstateret at guitaristen og sangeren i det legendariske amerikanske band, Jefferson Airplane, er død med sin kone ved sin side.
LÆS OGSÅ: LANDESORG: Reaktionerne på Larsens død er uendeligt mange
Sammen med guitaristen Paul Kanter stiftede Balin bandet i 1965'ernes San Francisco, og hans sjælfulde stemme var toneangivende for den psykedeliske 60'er-rockbands lyd. Blandt de otte studioalbums blev Jefferson Airplane især kendt for guldkorn som "White Rabbit" og "Somebody to Love" med vokalisten Grace Slick i front, samt "Today" som Balin skrev. Bandet blev induceret i Rock & Roll Hall of Fame i 1996.
Balins kone, som ifølge en talsmand var ved hans side, da han døde, har efter mandens død skrevet følgende: "Marty og jeg delte den dybeste kærlighed. Han kaldte det ofte Nirvana, og det var det. Men vi var virkelig alle rørt af hans kærlighed. Hans tilstedeværelse vil være i mit væsen for evigt."
LÆS OGSÅ: 70 grunde til at elske Kim Larsen
Også Jefferson Starship, et band hvor Marty Balin spillede i en årrække efter Jefferson Airplanes opløsning, kondolerer gennem et Facebook-opslag: