Nyhed

Nyt i sagen om overgrebsbeskyldninger mod Sigur Rós-medlem

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

I sidste uge kunne GAFFA meddele, at den islandske trommeslager Orri Páll Dýrason var i modvind, da han er blevet beskyldt for seksuelt overgreb på billedkunstneren Meagan Boyd, bedre kendt som Yin Shadowz. 

Historien meldte, at en fuld Boyd angiveligt tilbragte, hvad hun troede skulle være en platonisk nat med Sigur Rós-trommeslageren, hvorefter hun vågnede med følelsen af, at han havde begrebet sig på hende. Nu uddyber Boyd hændelsen i et stort interview med Pitchfork

I interviewet uddyber Boyd, hvordan hun mødte Dýrason på et stripklub i L.A., hvor hun på daværende tidspunkt arbejdede. Den kendte trommeslager inviterede hende hjem til sit hotelværelse, hvor de snakkede og drak.


LÆS OGSÅ: Hør Sigur Rós i Game of Thrones

"Visse gange når du beundrer nogen, så stoler du bare på dem," fortæller Boyd til Pitchfork. "Derfor gik jeg med ham hjem. Under ingen andre omstændigheder ville jeg have forladt klubben med en fyr."

Boyd fortæller, hvordan de snakkede og drak til morgenen efter, hvor Dýrason blandt andet fortalte hende, at han var gift og netop havde fået et barn. Dette fik Boyd til at overveje at gå igen, men havde alligevel svært ved at sige nej: "Jeg var på en måde fortryllet", siger hun. 


"Jeg tænkte 'OK', og vi puttede", beskriver Boyd. "Og så kyssede vi i et par minutter. Det var kun ganske kort, hvor jeg så fortalte ham, at jeg havde det underligt med det, og om det var okay, hvis jeg bare blev og sov, for jeg var blevet meget træt". 

Ifølge Boyd virkede Dýrason til at være ganske forstående, men efter noget tid vågnede Boyd angiveligt ved, at han forgreb sig på hende. Dýrason påstod her, at han ikke vidste, at hun sov. 

Dýrason, der har benægtet alle anklagerne, skrev i kølvandet på beskyldninger en mail til Boyd, hvori han skrev: "Dagen efter ville du endda blive hængende og spurgte mig, om du måtte, men jeg skulle tilbage til studiet, hvilket gjorde dig ked af det. Jeg er så ked af, at du går igennem alt det her. Men min oplevelse af natten er fuldstændig anderledes end din oplevelse."


LÆS OGSÅ: Spotify indfører politik mod hadefuldt indhold – og fjerner R. Kelly fra playlister

Den islandske trommeslager har sidenhen skrevet følgende i en udtalelse på Facebook: "Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at få mig selv ud af det her mareridt, men af respekt for alle dem, der rent faktisk har været udsat for seksuelt overgreb, vil jeg ikke tage denne kamp offentligt". 

En traumatiseret Meagan Boyd har ikke anmeldt Dýrason og har endvidere udtalt til Pitchfork, at hun valgte at offentliggøre sin historie, efter at Dýrason blev gift igen, denne gang med en feministisk aktivist, der blandt andet er medstifter af Reykjavík SlutWalk, en international protest imod offerbeskyldninger i voldtægtssager. 


Dýrason benægter over for Pitchfork, at han har haft sex med Boyd, hverken med eller uden samtykke, men bekræfter, at de tilbragte natten sammen, hvor de snakkede og drak. Han bekræfter ægtheden af to emails fra ham, som Boyd har offentliggjort på Instagram, men har derudover ikke flere kommentarer lige nu. Han planlægger dog at sige noget på et senere tidspunkt.

ANNONCE