GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
Når Phlake fra i morgen og frem til midten af november drager ud på deres Danmarksturné, bliver det med det unge talent LLEOH som support.
R&b-duoen starter deres "Can We Talk?"-tour i morgen i Roskilde Kongrescenter. Med koncerterne vil Phlake præsentere deres musik på en ny måde med hjælp fra fuldt band, hemmelige gæster og omarrangering af numre, og et siddende publikum. Der vil blive opført værker fra både det prisvindende debutalbum Slush Hours og den anmelderroste opfølger Weird Invitations, ligesom nyt materiale vil blive præsenteret.
Den 25-årige sangerinde LLEOH med det borgelige navn Sarah Lenora drager med Phlake-drengene ud på landevejene sammen med sit tre mand høje færørske band. LLEOHs lydunivers trækker tråde til 00'ernes pop og r&b-universer, med en knivspids af melankolske toner.
LÆS OGSÅ: Langt forspil fra rhythm'n'balls-duoen
Den unge sangerinde mødte produceren Jonathan Elkær fra Phlake i 2015, og sammen har de siden udviklet LLEOHs lydunivers.
Phlakes koncerter er allerede udsolgt mange steder rundt i landet, men der er dog stadig billetter tilbage i nogle byer:
04/10 Roskilde, Roskilde Kongrescenter (udsolgt)
05/10 Esbjerg, Musikhuset Esbjerg
06/10 Aalborg, Musikkens Hus (udsolgt)
11/10 Viborg, Paletten (få billetter)
12/10 Horsens, Horsens Ny Teater
13/10 Herning, MCH Messecenter Herning
18/10 Helsingør, Kulturværftet (udsolgt)
19/10 Vejle, Vejle Musikteater
20/10 Odense, Odeon
25/10 Næstved, Grønnegades Kaserne Kulturcenter (udsolgt)
26/10 Slagelse, Slagelse Musikhus (udsolgt)
27/10 Albertslund, Albertslund Musikteater
01/11 Aarhus, Musikhuset Aarhus (få billetter)
02/11 København, DR Koncerthuset (udsolgt)
03/11 København, DR Koncerthuset (udsolgt)
10/11 København, DR Koncerthuset (få billetter)