Nyhed

Beyoncé anklages for at udøve sort magi

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Beyoncé er kendt for hits som "Single Ladies" og "Crazy in Love". Denne gang er det dog ikke hendes musik, som er kommet i søgelyset – men i stedet hendes magiske evner...

.. Ja du læste rigtigt! Et tidligere bandmedlem beskylder hitmageren Beyoncé for sort magi. Gennem årene har flere konspirationsteorier om Beyoncé og det okkulte blomstret. En populær teori handler om, at superstjernen er involveret i Illuminati.

Nu har Beyoncés tidligere trommeslager Kimberly Thompson ansøgt om et polititilhold mod Beyoncé og hævder, at sangerinden udfører sort magi. Thompson arbejdede som trommeslager for sangerinden i hele syv år. 

LÆS OGSÅ: Beyoncé taler ud om graviditet og kropsaccept i stort interview

I dokumenter, som The Blast er i besiddelse af beskylder Thompson sangerinden for chikane, herunder "ekstremt hekseri, sort magi" og "magiske besværgelser af seksuel forulempelse". Ydermere hævder hun, at Beyoncé dræbte hendes killing.


Thompson mener, at Beyoncé har afskåret hende fra sin telefon og kontrolleret hendes økonomi. Det er uklart, hvorfor Thompson mener, at Beyoncé praktiserer disse "hekserier" mod hende.

Ikke helt uventet blev Thompsons ansøgning om polititilhold ikke godkendt af Los Angeles Superior Court. 

ANNONCE