Nyhed

Her er Lukas Graham-eks-keyboardspillers nye band

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Se videoen til folk-rockbandet The Grenadines' nye single "For You I Would Die Again"

Det danske folk-rockband The Grenadines er klar med singlen og videoen "For You I Would Die Again", som er anden singleforløber fra deres kommende andet album. Samtidig løfter bandet sløret for et nyt medlem i form af keyboardspiller Kasper Daugaard, der tidligere betjente tangenterne i Lukas Graham, der i øvrigt også har udgivet ny single i dag. Se videoen nedenfor.

LÆS OGSÅ: Hør Lukas Grahams nye kærlighedsballade – og se videoen


"For You I Would Die Again" handler ifølge bandet om et venskab, der trods udfordringer og konflikter kun er blevet stærkere og mere ubrydeligt gennem tiden. Et venskab, der af uransagelige årsager har klaret udsving, som andre relationer ikke har kunnet overleve.

Musikalsk lægger gruppen ikke skjul på, at "For You I Would Die Again" ligesom forløberen "Brighter Days" er inspireret af en af deres store helte, Bruce Springsteen. Gruppen har i øvrigt hele to forsangere, Laurits Emanuel og Morten Filipsen, tidligere kendt fra henholdsvis Fremtidsminder og In Memoirs, og Morten Filipsen vandt i øvrigt MGP i 2002.

Det kommende album Band On The Radio udkommer 16. november. GAFFAs anmelder var for resten godt tilfreds med den selvbetitlede debut fra 2015.

LÆS OGSÅ: Varm og organisk debutskive fra fire friske fyre

 

ANNONCE