Nyhed

Panic! At The Disco smider deres tour-guitarist ud af bandet

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Panic! At The Disco har sagt farvel til deres tour-guitarist efter flere seksuelle anklager. 

"Harris vil ikke længere optræde med os på baggrund af en personlig sag" skriver bandet i en officiel meddelelse på Twitter. Beskeden kommer kort tid efter, at seksuelle anklager mod guitaristen kom frem på Twitter, skriver NME.

I tweetet begrunder bandet ikke afskeden med Kevin Harris. Meddelelsen kommer dog blot få dage after, at en fan kom frem og fortalte om sine oplevelser med guitaristen. Hun hævder, at hun har udvekslet meddelelser med Harris på Snapchat, mens hun var under den seksuelle lavalder. Harris skulle angiveligt have bedt om billeder af seksuel karakter af den blot 16-årige pige. Den unge piges oplevelser fik endnu flere mindreårige piger til at fortælle om deres lignende oplevelser med guitaristen. Harris har endnu ikke selv reageret på beskyldningerne.  

LÆS OGSÅ: Panic At The Disco: Vices & Virtues

Harris blev medlem af Panic! At The Discos tourband i 2013, efter at Spencer Smith stoppede på baggrund af sundhedsmæssige årsager.  

Panic! At The Disco blev dannet tilbage i 2004 og albumdebuterede året efter. Sidenhen er det blevet til en samling på seks studiealbums – det seneste Pray for the Wicked fra i år. I øjeblikket er Brendon Urie det eneste fuldtidsmedlem i gruppen, som dog er akkompagneret med flere musikere på scenen, når bandet drager verden rundt.  

LÆS OGSÅ: Panic At The Disco: ...Live In Chicago

Se herunder meddelelsen fra Panic! At The Disco samt klik ind og læs den fulde tråd fra den unge pige: 

ANNONCE