Nyhed

ASAP Rocky fremstiller politiet som grise i grotesk video

GAFFA – alt om musik

Fremstiller politiet som grise

ASAP Rocky har nu udgivet sin første single og video, efter at han den 2. august blev løsladt fra fængslet i Stockholm og 14. august modtog en betinget dom for vold. Se videoen ovenfor.

Sangen hedder "Babushka Boy" med henvisning til det østeuropæiske hovedtørklæde, ASAP Rocky ofte bærer og også gør i videoen. I videoen ser man ASAP Rocky i konflikt med loven, ligesom han var det i virkeligheden denne sommer, dog på en lidt anden måde. ASAP Rocky og hans bande er i videoen kriminelle på flugt fra politiet, og under deres flugt begår de et væbnet røveri, inden det hele ender grotesk og højst dramatisk.


LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Fængslet i Sverige og i Trumps politiske spil

ASAP Rocky er tydeligvis ude på at drille politiet med videoen, måske påvirket af sommerens begivenheder, om end videoen ikke indeholder nogle direkte referencer til episoden i Sverige. Politiet i videoen har nemlig en umiskendelig lighed med grise, deres våben rækker ikke langt, og afslutningen bevirker nok også, at han mister et par fans blandt repræsentanter for ordensmagten.

Rapperen kan i øvrigt glæde sig over, at den svenske anklager Daniel Suneson forleden afviste at anke ASAP Rockys dom, og han har heller ikke selv ytret interesse i at anke dommen, selvom han på Instagram skrev, at han var skuffet over dommen. 


LÆS OGSÅ: ASAP Rocky kendt skyldig i vold

 

ANNONCE