Nyhed

ASAP Rocky løsladt

GAFFA – alt om musik

Dommen falder 14. august

Dommeren har netop nu løsladt ASAP Rocky, der har siddet varetægtsfængslet i Stockholm siden 3. juli, tiltalt for vold mod en 19-årig mand. Det skriver Expressen.

Rapperen er dog ikke frikendt, idet dommen først falder 14. august. Den sidste dag med afhøringer fandt sted i dag. Anklageren Daniel Suneson kræver seks måneders fængsel til ASAP Rocky. Rapperen nægter sig skyldig og siger, der var tale om selvforsvar. Ifølge sin advokat Slobodan Jovicic er han dog indstillet på at udføre samfundstjeneste. Det samme gælder hans to assistenter, der også er tiltalt i sagen.


Stjernerapperen har ikke fået inddraget sit pas og kan således rejse hjem til USA, og det er han netop nu i færd med ifølge Donald Trump, der har skrevet om det på Twitter. Ifølge Expressen forlader ASAP Rocky landet i privatfly.

Artiklen fortsætter under tweetet

Torsdag den 1. august blev blandt andre ASAP Rocky afhørt, og her fastholdt han, hvad han tidligere har sagt, nemlig at han handlede i nødværge efter at være blevet forfulgt og chikaneret af den unge mand og dennes ven. ASAP Rocky sagde ifølge Expressen og Ekstra Bladet, at han havde det indtryk, at de to unge var påvirket af narkotika, og at han fortalte dem, at han ikke ville slås og ikke ville i fængsel. ASAP Rocky indrømmede også at have skubbet til den 19-årige eller givet ham knytnæveslag. Han indrømmede at have samlet en flaske op, men nægtede at have kastet den mod den 19-årige og sagde, at han havde stillet flasken fra sig igen. ASAP Rocky fortalte også, at han for ti måneder siden fik knivstik i ansigtet, hans hjem har været udsat for væbnet røveri inden for de seneste år, og han er blevet overfaldet i en elevator. Derfor var han nervøs, og derfor har han livvagt.

Ifølge DR's reporter blev der den første dag i retten, tirsdag den 30. juli, afspillet fem videooptagelser af slagsmålet. Anklagemyndigheden mener, at videoerne beviser, at rapperen og hans to assistenter begik vold mod det 19-årige offer, blandt andet ved at slå ham med en flaske – en flaske, der ikke tidligere havde været omtalt i offentligheden. Omvendt mener de tiltalte, at videoerne dokumenterer, at de handlede i nødværge efter at være blevet forfulgt og chikaneret af den 19-årige og en anden person i det indre Stockholm. Blandt andet skulle den 19-årige have kastet et par hovedtelefoner mod ASAP Rockys bodyguard. Noget, den 19-årige indrømmede i retten torsdag, men også han sagde, at der var tale om selvforsvar.

Ud over videoerne blev der i retten den 30. juli fremvist billeder af offerets skader. Han brækkede et ribben, fik blå mærker og snitsår forskellige steder på kroppen, skriver DR, der også citerer en læge for at sige, at offeret tydeligvis har været udsat for vold.


Mere end 70 journalister fra hele verden er ifølge DR mødt op for at dække retssagen.

LÆS OGSÅ: ASAP Rockys mor udtaler sig om sønnens anholdelse

Den ene af de to unge mænd, som forfulgte ASAP Rocky og hans følge, var også mistænkt for vold efter at have kastet et sæt hovedtelefoner mod ASAP Rockys bodyguard, men anklageren frafaldt senere sigtelsen, da han mente, at der i dette tilfælde var tale om selvforsvar. Bodyguarden er dog ikke sigtet for noget.


I flere videoer på sin Instagram-side fortæller ASAP Rocky, at han og hans crew er blevet forfulgt af to unge mænd i det indre Stockholm. Man ser også optrinnet mellem den ene af de unge mænd og ASAP Rockys bodyguard, om end det ikke står helt klart, om bodyguarden løfter den ene mand eller skubber ham. Man hører også nogen blive ramt af noget.

Artiklen fortsætter under videoerne

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

SO A FEW DRUG ADDICTS ARE NOT MY FANS , WE DONT KNOW THESE GUYS AND WE DIDNT WANT TROUBLE , THEY FOLLOWED US FOR 4 BLOCKS , AND THEY WERE SLAPPING GIRLS BUTTS WHO PASSED , GIVE ME A BREAK


Et opslag delt af PRETTY FLACKO (@asaprocky) den

Se yderligere en video på ASAP Rockys Instagram


En video på TMZ viser på sin side, hvordan ASAP Rocky (i grønne shorts og hættetrøje) og flere fra hans følge vælter, slår og sparker den ene unge mand. 

Artiklen fortsætter under videoen


ASAP Rockys bodyguard blev også anholdt efter optrinnet, men blev siden løsladt uden sigtelse.

En underskriftindsamling, der kræver rapperen løsladt, har i skrivende stund mere end 600.000 underskrifter. En række kunstnere, blandt andre Tyler, the Creator, Tyga, Schoolboy Q, T.I. og Rihanna har også krævet stjernen frigivet. Tyler, the Creator har udtalt, at han nu vil boykotte Sverige, mens Tyga aflyste en svensk koncert forleden i solidaritet med A$AP Rocky. Også Donald Trump har blandet sig i sagen flere gange.

LÆS OGSÅ: Sveriges statsminister svarer Trump i sag om ASAP Rocky-anholdelse


ASAP Rocky nåede at give en koncert i Stockholm, inden han selv meldte sig til politiet. Få dage tidligere optrådte han på Tinderbox, hvor GAFFAs anmelder var lidt mellemfornøjet med hans indsats.

LÆS OGSÅ: You have to end this tour, ASAP

 

 


ANNONCE