GAFFA.dk – alt om musik
Gilli, Suspekt og Emil Stabil indtager toppladseringer på Spotifys liste over de mest lyttede sommerhits i Danmark. Streamingtjenesten har samlet de ti mest lyttede sange hen over sommeren, både i Danmark og på verdensplan.
I perioden fra den 1. juni til den 20. august har Spotify talt afspilninger og herefter samlet to playlister, som viser det samlede overblik over sommerens mest lyttede sange. Gilli ligger nummer ét på listen i Danmark med sangen “Vai Amor” fra debutalbummet Kiko, en sang, som har over 14 millioner afspilninger på Spotify. Med endnu et fængende hook og smittende trommerytmer er det ikke overraskende, at “Vai Amor” har fået folk til at trykke på repeat-knappen hen over sommeren.
Med fire hitmagere samlet på andenpladsen (“Senotita” af Camila Cabello og Shawn Mendes) og tredjepladsen (“I Don’t Care” af Ed Sheeran og Justin Bieber) er fjerde- og femtepladsen ligeledes indtaget af kendte stemmer fra den danske rapscene; Suspekt med sangen “Gonzo” og Emil Stabil med den amerikanske gæsterapper Gucci Mane på nummeret “En Sang”.
LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Kører hitmaskinen på pumperne?
Spotifys nordiske indholdschef Johan Seidefors er overrasket: – Det er ret usædvanligt at se tre sange af lokale kunstnere på den danske top 5 i en sommer, hvor der også har været en lang række hits fra internationale superstjerner. Det understreger den spændende udvikling, som den danske rapscene har gennemgået de seneste år med mange meget talentfulde navne, der har fundet vej til hitlisterne.
Suspekts “Gonzo” og Emil Stabils “En Sang” med henholdsvis seks og fem millioner afspilninger peger tilbage på en næsten-overstået sommer, hvor danskerne har sunget med på deres favoritsange på dansk.
Mest streamede sange i Danmark:
1. “Vai Amor” - Gilli
2. “Señorita” - Camila Cabello, Shawn Mendes
3. “I Don’t Care” - Ed Sheeran, Justin Bieber
4. “Gonzo” - Suspekt
5. “En Sang” - Emil Stabil, Gucci Mane
6. "Nik & Jay" - TopGunn (feat. Benjamin Hav)
7. “Piece Of Your Heart” - Goodboys, MEDUZA
8. “bad guy” - Billie Eilish
9. “Beautiful People” - Ed Sheeran, Khalid
10. “Cross me” - Ed Sheeran, Chance the Rapper, PnB Rock
Mest streamede sange på verdensplan:
- “Señorita” - Camila Cabello, Shawn Mendes
- “I Don't Care (with Justin Bieber)” - Ed Sheeran, Justin Bieber
- “bad guy” - Billie Eilish
- “Old Town Road - Remix” - Billy Ray Cyrus, Lil Nas X
- “Callaita” - Bad Bunny, Tainy
- “Beautiful People (feat. Khalid)” - Ed Sheeran, Khalid
- “Otro Trago” - Darell, Sech
- “Someone You Loved” - Lewis Capaldi
- “Goodbyes (Feat. Young Thug)” - Post Malone, Young Thug
- “Sunflower - Spider-Man: Into the Spider-Verse” - Post Malone, Swae Lee
Hør en playliste med den internationale top 10: