Nyhed

Sune Wagner tager på turné – og medbringer stjerneskud

GAFFA.dk - alt om musik

Til foråret drager Sune Wagner på turné. Og han tager Kajsa Vala med.

I forbindelse med gendannelsen af Psyched Up Janis mødte Sune Rose Wagner sangeren, guitaristen og sangskriveren Kajsa Vala. De to har nu besluttet at indlede et samarbejde, som altså udmunder i en fælles turné. 

─ Jeg har ikke bestemt, hvad det her solorepertoire præcist skal indeholde endnu. Jeg søger i mit bagkatalog og ser, hvad jeg har lyst til at tage med ud. Det er ikke utænkeligt, at Kajsa og jeg også kan rode i fælles inspiration af covernumre. Da jeg mødte Kajsa sidst i forbindelse med Psyched Up Janis-turneen, faldt vores musikalitet helt i hak. Jeg håber, folk vil komme til koncerterne og møde en åben tilgang til livemusik. Man kan kalde vores tilgang lidt mindre indstuderet og snarere mere eksperimenterende og spontant i nuet, fortæller Sune Rose Wagner i en pressemeddelelse. 


LÆS OGSÅ: Sune Wagner-interview: Klar til nye udfordringer

Sune Rose Wagner er kendt og anerkendt for sine musikalske og producermæssige egenskaber, og musikeren står blandt andet bag bands som Psyched Up Janis og The Raveonettes og har produceret for blandt andre Carl Emil Petersen. Derudover har danskeren leveret musik til nogle af tv's kæmpesucceser som Game of Thrones, CSI Miami, True Detective og True Blood. 

Fuld tourplan:


6. april, ÅRHUS / ATLAS  

7. april, KØBENHAVN /  LILLE VEGA  

10. april, KOLDING / PITSTOP 


13. april, ODENSE / DEXTER 

14. april, RANDERS / TURBINEN


ANNONCE