Nyhed

Imagine Dragons-forsanger svarer på Slipknot-kritik

GAFFA – alt om musik

Dan Reynolds fra Imagine Dragons har taget bladet fra munden efter sidste uges kommentarer om at være rockens mest forhadte band

I sidste uge fortalte Corey Taylor fra Slipknot og Stone Sour under et radiointerview med tidligere Sex Pistols-medlem Steve Jones, at titlen som det mest forhadte band i rock’n’roll havde været besat af Nickelback, men nu var gået til Imagine Dragons. Nu har Dan Reynolds kommenteret bandets kritikere.

LÆS OGSÅ: Slipknot-frontmand: Nickelback er ikke længere rockens mest forhadte band


NME meddeler, at Reynolds ikke nævner Taylor ved navn, men i en række opslag på Instagram lufter Imagine Dragons-sangeren sine frustrationer og ærgrelser over musikbranchens klima, hvor kunstnere nedgør hinanden for at tilfredsstille bestemte mentaliteter.

”I ti år har jeg skullet forholde mig til kritikere og andre bands, der siger enormt hårde ting om mit band. Ikke konstruktiv kritik (hvilket jeg altid forsøger at tage til mig og lære af), men snarere click-bait-lort,” skriver Reynolds.

Han kommenterer, at den slags kritik gennem flere år har bidraget til hans depression, men at han i større grad bekymres af tanken om, hvad denne slags mentalitet fører med sig på længere sigt: ”Jeg hader tanken om, at et barn kunne føle sig ikke-cool, fordi han lytter til Imagine Dragons”.  


Reynolds kommentar er delt op i tre opslag på hans Instagram. Se ét af opslagene nedenfor:

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

2

Et opslag delt af Daniel Coulter Reynolds (@danreynolds) den


Reynolds slutter af med at udtrykke sin skuffelse over, at musikindustrien støtter den tankegang, han erfarer hos bands som Foster the People, The 1975, Smashing Pumpkins og Slipknot, der gennem tiden på forskellig vis har omtalt Imagine Dragons i negativ sammenhæng.

Imagine Dragons udgav i 2018 deres fjerde studiealbum Origins, som fik fire stjerner af GAFFAs anmelder, der blandt andet skrev: ”Det er et af verdens absolut mest streamede rockbands, der er klar med deres fjerde udspil, og man forstår faktisk godt, hvorfor de hitter”.


ANNONCE