Nyhed

Humørekspressen tager på turné til brune værtshuse

GAFFA – alt om musik

Besøger 20 værtshuse i hele landet

I 2017 udgav de meget forskellige musikere Pharfar, Klumben, Chapper og Panamah-guitaristen Peter Lützen albummet En lille én med det fælles projekt Humørekspressen. Et band, som hylder og musikalsk trækker på arven fra John Mogensen og dansktopgenren, uden ironisk distance, men med et smil på læben.

Orkestret indleder i dag en landsdækkende turné, "TourBodega", til kamp for de danske værthuse med turnéstart i aften på værtshuset Nanok i Valby klokken 20. Lørdag går turen til Jagtstuen ved Israels Plads klokken 20, og gruppen vender tilbage til København igen i februar. Humørekspressen besøger i alt 20 værtshuse rundt om i landet. 


Formålet er at skabe intimkoncerter på landets værtshuse, som kan få publikum til at opdage eller genopdage den særlige hygge, som værthusene har været ramme om i årtier. En type hygge, som ifølge medlemmerne af Humørekspressen er vigtigere end nogensinde i et fortravlet samfund. 

Ifølge HORESTA, brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, er der langt færre traditionelle værthuse i København og resten af landet nu end for få årtier siden. Forklaringen på udviklingen skyldes blandt andet konkurrencen fra caféer og restaurationer med specialøl og fancy drinks.

Som et modsvar lancerede værtshusejeren Dan Rajovic fra Glashuset i Københavns Nordvest sidste efterår app'en "DinLokaleBodega". App'en koster 99 kroner om måneden, og hvis man downloader den, kan man gå ind på et hvilketsomhelst værtshus, der er tilmeldt app'en og få en gratis øl – hver dag. Kort tid efter lanceringen var 15 bodegaer med i ordningen.  


GAFFA anmeldte Humørekspressen på Wonderfestiwall 2018, hvor de fik selskab af Johnny Hansen fra Kandis, og vores anmelder var begejstret. 

LÆS OGSÅ: Pragtfuld provinskoncert med de drevne dansktop-drenge

Humørekspressen kan opleves følgende steder:


11/1 Nanok, Valby

12/1 Jagtstuen, København K

17/1 Kahytten, Svendborg


18/1 Wienerstuen, Odense C

19/1 Kolibrien, Middelfart

7/2 Axelhus Bodega, Helsingør


9/2 Havnekroen, Nykøbing Sjælland

28/2 Stefanshus, København N

2/3 Café Engholm, København SV


7/3 Hvide Lam, København K

8/3 Casino Bodega, Fredericia

9/3 Kompasset, Skagen


14/3 Bodega Gadespejlet, Herning

15/3 Flintstone Pub, Aarhus

16/3 Vinstuen, Aarhus


21/3 Æ Kanal, Thyborøn

22/3 A'Porta, Mariager

4/4 Café Buddha, Mariager


5/4 Uptown, Vejen

6/4 Stenbohus, Ribe

 


Varm op med "Godter på vej":

ANNONCE