Nyhed

Grimes udgiver ny single og sætter dato på album

GAFFA.dk – alt om musik

Det nye album er ude til februar

I dag udgiver den canadiske sanger, sangskriver og synthpop-musiker Claire Elise Boucher, bedre kendt som Grimes, singlen "So Heavy I Fell Through the Earth". Sangen følger op på september måneds single "Violence" og er skrevet og produceret af Grimes selv.
 
Samtidig annoncerer Grimes udgivelsen af sit femte studiealbum, Miss Anthropocene, der udkommer den 21. februar på selskabet 4AD (The National, Big Thief, Efterklang med flere) og bliver hendes første album siden Art Angels fra 2015. Et album, som GAFFAs anmelder var ganske begejstret for.

LÆS OGSÅ: Claire Boucher genopfinder sig selv på nær-mesterligt synthpop-udspil


Allerede i marts offentliggjorde Grimes en række detaljer om det kommende album, som hun beskrev som et konceptalbum inspireret af klimaforandringerne.

LÆS OGSÅ: Grimes klar med detaljer om dommedagsalbum

Hør den nye single her:

ANNONCE