Nyhed

Phlake præsenterer stærk support til arena-show

GAFFA.dk - alt om musik

Når Phlake spiller deres store show i Royal Arena den 9. november, bliver det med et stjernespækket og håndplukket supportshow.

Der er gået sport i at booke danske bands til store arenashows. D-A-D, Kashmir, The Minds of 99 og så selvfølgelig Phlake kan i flæng nævnes. Duoen fra Phlake har taget landet med storm siden debuten i maj 2015, og nu har de vokset sig store nok til at indtage selveste Royal Arena i København. Og den mulighed lader de ikke passere i stilhed. Bandet har netop annonceret et ikke-så-ringe-endda opvarmningsshow til koncerten.

LÆS OGSÅ: Langt forspil fra rhythm'n'balls-duoen


Under navnet Phlake Phestival kan bandet præsentere Emil Kruse, Artigeardit, KOPS og Soon i fint samspil med DJ Ary. Efter debutalbummet Slush Hours fra 2016 brød duoen for alvor igennem den kommercielle lydmur med megahits som "Angel Zoo" og "Pregnant". Da gruppen udgav singlen "The Rascal", var det endnu engang ekstremt succesfuldt. Det blev den mest spillede sang på P3 og vandt tilmed også prisen som Årets Lytterhit ved prisuddelingen P3 Guld 2019. 

Showet i Royal Arena er, grundet den store efterspørgsel, blevet udvidet. Billetter kan købes her.


ANNONCE