Nyhed

Happy Mondays giver dansk koncert

GAFFA.dk - alt om musik

Madchester-legenderne fra slut-80’erne og start-90'erne giver koncert på dansk jord

Det er 12 år siden, at Happy Mondays gav koncert i Danmark, men nu sker det igen. 80’er-gruppen Happy Mondays spiller i Store Vega i København den 15. marts.

I 1987 debuterede Happy Mondays med deres kombination af psykedelisk funk og trance-lignende rytmer på albummet Squirrel and G-Man Twenty Four Hour Party People Plastic Face Carnt Smile (White Out). I 1990 brød de for alvor igennem med deres tredje album, Pills'n'Thrills and Bellyaches


LÆS OGSÅ: Happy Mondays: Roskilde Festival, Metropol

Dance-rock-pionererne har siden deres debut udgivet yderligere fire album, senest i 2007 med pladen Uncle Dysfunktional. Siden 2012 har Manchester-gruppen turneret uafbrudt, og nu vender Happy Mondays tilbage til Danmark for første gang siden 2007. 

På scenen kan man foruden Shaun Ryder opleve de øvrige originale bandmedlemmer som broderen Paul Ryder, Mark "Bez" Berry, Gary Whelan, Mark Day og Rowetta, der vil optræde med sange som “24 Hour Party People”, “Step On”, “W.F.L.”, “Kinky Afro” og mange flere.


Dance-rock-bandet gæster Danmark i forbindelse med deres Greatest Hits-turné. Fra på onsdag den 2. oktober klokken 10.00 kan billetter købes her.

ANNONCE