Nyhed

Store nyheder fra Milky Chance

GAFFA.dk – alt om musik

Tyske Milky Chance udgiver ny musik og giver dansk koncert.

Da Milky Chance brød igennem i 2013, var det med singlen "Stolen Dance". Tracket er kendetegnende for indie-popgruppens usædvanlige lyd, som er svær at sætte i bås. Nu er der godt nyt til såvel inkarnerede fans som musikelskere verden over. Milky Chance har netop annonceret, at de den 19. november i år udgiver et spritnyt album med titlen Mind the Moon. Pladen er et forsøg på at slå bro mellem duoens to første album, Sadnecessary og Blossom. Samtidigt er det offentliggjort, at Milky Chance spiller koncert i Amager Bio den 6. marts 2020.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Milky Chance: Sadnecessary


Milky Chance består af de to tyskere Clemens Rehbein (instrumenter og vokal) og Philipp Dausch (dj). De to er venner og var sågar klassekammerater i hjembyen Kassel i Tyskland. 

Gruppens gennembrud har materialiseret sig i 681.000 tusinde følgere på Facebook og 1,1 millioner følgere på streamingplatformen Spotify. 

Det er ikke første gang, Milky Chance gæster dansk jord. I 2015 var de blandt andet på plakaten ved historiens første udgave af Tinderbox på Fyn.


Billetter til showet kan købes her.

ANNONCE