GAFFA - alt om musik
Musik, radio og underholdning i bilen hænger sammen som stranden og solskin. Det er svært at forestille sig lange køreture uden musik i ørene og GPS’en tændt for vejvisning. Igennem tiden har der været mange måder man kunne få det på, men for godt seks år siden blev hele måden man underholdt sig i bilen på, hørte musik på og fandt vej på revolutioneret. Apple CarPlay har gjort det nemmere end nogensinde før at tage på lange køreture, og lige siden dens fødsel har bilindustrien ikke set sig tilbage. Derfor vil denne artikel give et kort indblik i hvad Apple Carplay er, og hvordan det bruges i bilerne nu til dags.
De fleste nyere biler har det nemlig, og det gælder biler som har en gratis slutseddel eller ej. Læs mere om Apple Carplay nedenfor.
Hvordan startede det?
Apple Carplay blev lanceret den 3. oktober 2014, men selve ideen om Carplay var udviklet af Apple langt forinden. Det hele startede faktisk som en ukendt og ikke-brugt mulighed til IOS 4, som blev kaldet “iPod out”. iPod Out blev udviklet af Apple i samarbejdet med BMW, og det fungerede nogenlunde på samme måde som Carplay fungerer nu. Det var en måde for køretøjer - på det tidspunkt BMW’s køretøjer - at oprette en ‘host’, hvor man derfra kunne afspille lyd og en enhed, der understøtter Apples styresystem IOS. Den indbyggede skærm i bilen ville da fungere som skærm for IOS-enheden. Hvis det lyder bekendt, så er det fordi, at det er det. Det er næsten en til en samme koncept som Apple Carplay. Konceptet var kort i sin levetid, da det udkom i 2010, og det var først fire år senere, at det for alvor sprang i luften.
Apple ønskede at komme videre på bilmarkedet og udviklede da Carplay, som de annoncerede i januar 2014. Det var dog først i oktober at de første biler med mulighed for dette kom på markedet, og de første samarbejdspartnere var Volvo, Mercedes og Ferrari.
Software til Apple Carplay
Apple Carplay opererer med en lang række forskelligt software, som primært bruges til at gøre køreoplevelsen bedre, samt gøre det nemmere for chaufføren at finde vej. Der er et utal af applikationer, som kan benyttes på Carplay, hvor de fleste af dem er Apples egen. Dog er en af de mest brugte apps til Apple Carplay ikke Apples, men derimod Spotify. Carplay bruges ofte via Bluetooth opkobling til at spille musik og modtage opkald. Det er med til at gøre køreturen mere sikker, da man som chauffør har mulighed for at tage opkaldet håndholdt.
Det er også en af fordele ved netop Apple. Siri er ofte brugt sammen med Carplay, da man via voice commands har muligheden for at ringe, kommunikere og benytte sin telefon uden at skulle tage øjnene fra vejen eller holde ind.
Hardwaren
Apple har ikke på samme måde en hånd inde over hardwaren i Apple Carplay. Hver enkelt bil-selskaber laver hardwaren til bilen og står derfor for den opkobling som Apple Carplay kommer på. Det vil altså sige, at hardwaren vil variere efter hvilken bil man vælger at anvende til Apple Carplay.
Apple Carplay kører derfor primært gennem Apples IOS telefoner, hvor bilens infotainment system fungerer som skærm til selve underholdningen og de funktioner, som Carplay tilbyder. Størstedelen af alle biler har mulighed for at koble sin iPhone til bilen. Det sker enten via Bluetooth eller Car Plays indbyggede funktioner.
Dashboard
Apple Carplay fungerer ikke uden et dashboard. Dashboard’et er den skærm som bilen har fået indbygget. Her kan alle funktionerne styres og kontrolleres fra, og det er her, hvor man får alt informationen Carplay giver en. Dashboard’et er central i oplevelsen af Apple Carplay.
Konkurrenter til Apple Carplay
Der findes primært to forskellige styresystemer når det kommer til smartphones - IOS og Android. Android er ikke overraskende Apples største konkurrent når det kommer til underholdning og info i bilen. Open Automotive Alliances er navnet på Androids svar på Apple Carplay og er en af de store konkurrenter på markedet.
Med tiden er flere og flere bilfabrikanter begyndt at komme op med deres eget svar, og det betyder også at Apple Car Play begynder at have mange konkurrenter. BMW, Ford og Toyota har selv lavet deres egen infotainment version, som kan opkobles til smartphones. Dette gør at Apples markedsandel er blevet mindre, når det kommer til underholdning i bilen. Dog er Apple stadig en af de helt store spillere på det marked, og deres telefoner kan opkobles i stort set alle biler, der er på markedet lige nu.