Nyhed

Nik & Jay tager på arenaturné

GAFFA.dk – alt om musik

"Vi laver en tour til"

De kan allerede se frem til en udsolgt, landsdækkende akustisk forårstour. Men til efteråret vender Nik & Jay tilbage med strøm og tager på turné til landets største arenaer.

Hitmagerne gæster Aalborg, Aarhus, Odense og København med deres Længe Leve Drømmene Tour. De fire store koncerter, som blandt andet bringer Nik & Jay tilbage til Royal Arena, som de kunne melde udsolgt i tilbage i 2017, følger op på sidste års 12 singleudgivelser, som gav dem hits som "Hot Sauce", "Det’ Den Vibe" og "Magnolia" og blev samlet på decemberalbummet Længe Leve Drømmene


Nik & Jay udtaler i en pressemeddelelse:

"Vi er så taknemmelige for hele denne rejse.

Så heldige, at vi kan dele den med jer. Med hinanden.


Vi er et virkelig godt sted lige nu, og vi føler os i balance. Er dybt inspirerede og har en exceptionel vibe kørende med jer, publikum. Tak for I lytter, danser og lader jer blive bevæget af vores musik. Det er vi så evigt taknemmelige for, og det kommer vi aldrig til at tage for givet.

Så hvad siger I til, at vi laver en tour til?

Vi vil give alt vi har. I kommer og giver jeres gode, gode energi. Så kan vi sammen skabe mere magi, der er større end os alle sammen.


Det kan vist kun blive godt.

1000, 1000 tak 

Nik & Jay"


GAFFAs anmelder var godt tilfreds med Nik & Jays seneste album, Længe leve drømmene.

LÆS OGSÅ: Svedig statusopgørelse fra de modnede popprinser

Nik & Jay modtog tidligere i februar en Zulu Award som Årets Danske Kunstner. Tilbage i oktober fik de en Danish Music Award som Årets Danske Livekunstner, mens de dog måtte gå tomhændede fra GAFFA-Prisen den 26. februar, hvor de ellers var nominerede i flere kategorier.


Turnéen bringer Nik & Jay til følgende byer:

13/11 CERES ARENA – AARHUS

14/11 AALBORGHALLEN – AALBORG


20/11 ROYAL ARENA – KØBENHAVN

21/11 JYSKE BANK ARENA – ODENSE

Billetsalget starter onsdag den 3. marts kl. 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk (VIGTIGT: Ikke den 4. marts, som vi fejlagtigt tidligere skrev, vi beklager fejlen)


Varm op med "Dråber af lys" fra albummet Længe leve drømmene:

 


ANNONCE