Nyhed

VIDEO: Rihanna fordømmer intolerance i politisk takketale

GAFFA.dk – alt om musik

Rihanna modtog en President’s Award til NAACP Image Awards 2020.

I weekenden fandt den 51. udgave af prisuddelingen for den amerikanske borgerrettighedsorganisation NAACP (National Association of the Advancement of Colored People) sted i Pasadena, Californien.

Til prisudrækkelsen modtog den barbadiske sangerinde Rihanna en President’s Award, der uddeles for ekstraordniære præstationer inden for velgørenhed. Du kan se hendes takketale øverst.


“I aften handler det ikke om mig, da formålet er større, end jeg er. Min rolle er meget lille i forhold til alt det arbejde, der bliver gjort verden over,” udtalte den 32-årige sangerinde, da hun modtog prisen.   

“Hvis der er noget, jeg har lært, er det, at vi kun kan forbedre denne verden i fællesskab. Vi kan ikke gøre det alene. Det kan jeg ikke understrege nok. Vi kan ikke lade intolerance forme os og sige: “Hvis det er dit problem, er det ikke mit”, ”det er kvindernes problem”, ”det er de sortes problem”, ”det er de fattiges problem”" opremsede Rihanna og tilføjede: ”Hvor mange i det her lokale har kollegaer og partnere og venner, der er af en anden nationalitet, et andet køn, en anden religion? Ræk hænderne op. De vil gerne hjælpe dig, ikke? De kan godt lide dig? Så er det her også deres problem.”

Rihanna modtog prisen for sit arbejde i The Clara Lionel Foundation – en nonprofit-organisation med fokus på blandt andet global uddannelse og katastrofeberedskab. Hun grundlagde organisationen i 2012 og har opkalft den efter sin bedstemor. 


Rihanna, der går under det borgerlige navn Robyn Rihanna Fenty, har igennem sin musikkarriere udgivet otte studiealbum, senest Anti i 2016, der fik fem stjerner og rosende ord med på vejen af GAFFAs anmlder Michael Jose Gonzalez.

LÆS OGSÅ: Rihanna raser mod Trump efter masseskyderier

 


ANNONCE