GAFFA.dk - alt om musik
Rapperen og sangeren sætter fokus på George Floyd og Juneteenth i den reflekterende nye single ”Lockdown”. Se musikvideoen øverst i artiklen.
”Lockdown” tager udgangspunkt i George Floyds død, og Anderson .Paak prøver i en lettere ironisk tone at state de absurde tilstande, der hersker i USA.
Musikvideoen følger en gruppe af sorte mennesker, herunder Anderson .Paak. Gruppen demonstrerer med skiltene ”Black Lives Matter”, ”Stop killing us” og ”I can’t breathe” med stærke referencer til George Floyd.
”Lockdown” kredser om den absurditet, at en verdensomspændende pandemi langtfra er USA's største problem, og sangen er en form for protestsang imod de politiske og hverdagslige kløfter, der hersker blandt sorte og hvide mennesker i USA.
“Stayin' quiet when they killin' niggas, but you speak loud
When we ride, got opinions comin' from a place of priv'
Sicker than the COVID, how they did him on the ground”
“Cause they throw away black lives like paper towels
Plus unemployment rate, what, forty million now?
Killed a man in broad day, might never see a trial
We just wanna break chains like slaves in the South”
I musikvideoen ser vi afslutningsvis .Paak sidde derhjemme i sin sofa med sin søn. .Paak græder og med dråben fra hans kind dukker en gruppe af navne op – navne, der inkluderer Breonna Taylor, Michael Brown og Trayvon Martin, som alle på den ene eller anden måde har forladt os ved konfrontationer med politiet.
LÆS OGSÅ: Spotify sætter fokus på sorte kunstnere på 155-årsdagen for slaveriets ophævelse i USA
Anderson .Paaks organisation ".Paak House" har doneret penge til organisationer som Atlanta Solidarity Fund og Albany Safety Fund for Black Lives, og også lønningerne til de involverende i og bag musikvideoen til "Lockdown" er gået til velgørende formål.