GAFFA.dk – alt om musik
Alexander Oscar, Jimilian, Jærv, Jeppesen og Jørgen de Mylius er blandt de nye navne
Jelling Musikfestival har nu fuldendt programmet og offentliggør samtidig spilleplanen for årets festival.
Blandt de nye navne finder vi soulpopsangeren Alexander Oscar, trap-rapperen Jimilian, elektropopduoen Jærv, den gamle Steppeulv-guitarist Stig Møller samt Kim Larsens mangeårige manager Jørn Jeppesen, der også var rytmeguitarist i Larsens band Kjukken i de sidste knap fire år og nu er gået solo under navnet Jeppesen. Desuden kigger Jørgen de Mylius forbi med et dj-sæt.
Selvom det er halvandet år siden, Kim Larsen gik bort, lever hans ånd videre på festivalen i flere sammenhænge. Ud over Jeppesen optræder også Larsens succesfulde søn, sidste uges firdobbelte GAFFA-Pris-vinder Hjalmer på festivalen, og det samme gør den gamle Gasolin'-trommeslager Søren Berlev med sit nuværende band, Berlevs Rock'n'Roll Hotel.
LÆS OGSÅ: GAFFA-Prisen – og vinderne er...
Ånden fra Gasolin' og Steppeulvene lever desuden videre i bandet Klaus Handsome & Gadens Løse Fugle, der består af bandmedlemmer fra Saybia, og hvis navn er hentet fra Gasolin'-sangen "Hva' gør vi nu, lille du?" Frontmanden Klaus Handsome er i øvrigt inspirationskilde til Peter Sommer-nummeret ”Tigger”.
Den samlede liste over nye navne er som følger: