GAFFA.dk – alt om musik
"Jeg gør alt. Fordi jeg kan."
I 2019 skrev vi om Baywatch-stjernen David Hasselhoff, der fortalte, at han havde et nyt album på vej, og at det ville indeholde et par heavy metal-sange. "Jeg laver et par heavy metal-sange på mit nye album. Hvorfor ikke? Jeg har ikke en titel på albummet endnu, men det skal hedde: "Everything Is Allowed". Jeg gør alt. Fordi jeg kan. Fordi jeg vil," fortalte Hasselhoff det tyske nyhedswebsted Die Zeit.
LÆS OGSÅ: OVERSIGT: Her er stjernernes vildeste Halloween-udklædninger
Nu har vi efterfølgeren til denne fascinerende historie, da stjernen har slået sig sammen med den østrigske duo CueStack. Bandet har indspillet heavy metal-sangen "Through The Night" og lancerer nu en Kickstarter-kampagne for at "gøre deres retro sci-fi/cyberpunk-vision til virkelighed". Der vil med andre ord blive indspillet en video til "Through The Night". Se traileren her for at få en lille idé af, hvordan det lyder: