GAFFA.dk – alt om musik
Sangeren tager på turné med sin trio til februar.
Den tidligere Turboweekend-forsanger og Toppen af Poppen-deltager Silas Bjerregaard arbejder for tiden på nyt materiale – vi ved endnu ikke, hvordan det udkommer, men det bliver i hvert fald inden 17. februar 2021, hvor touren starter.
LÆS OGSÅ: Solid solodebut fra Turboweekend-sanger
Det er nemlig planen, at den nye musik skal med på turnéen til næste år, hvor Bjerregaard besøger Danmarks fire største byer; København, Aarhus, Aalborg og Odense.
Arrangørerne melder ud, at koncerterne afvikles under de nuværende restriktioner, og at der derfor ikke er fare for, at datoerne eller formatet bliver ændret.
Silas Bjerregaard, udsendte i vinter sin første ep i eget navn, Skygger For Solen, som GAFFAs anmelder kaldte en "Solid debut", og hans optræden i Skt Lukas Kirke i Aarhus scorede hele frem stjerner herfra.
LÆS OGSÅ: Respektindgydende røst i de rette rammer
Billetter til koncerterne kan fås HER.
Silas Bjerregaard Tour
17/2-21: Odense, Dexter
18/2-21: Aarhus, Train
19/2-21: København, Bremen
20/2-21: Aalborg, Musikkens Hus
Varm op med denne liveudgave af "Du må ikke gå":