Nyhed

Danmarkspremiere: Lou Reeds kontroversielle værk opføres live

GAFFA.dk – alt om musik

7. oktober opføres Lou Reeds Metal Machine Music på Den Sorte Diamant i København.

Og det bliver ikke nogen helt almindelig opførelse, hvis man da kan tale om sådan én, når det kommer til Lou Reeds uortodokse album fra 1975. Det opføres akustisk – dog med visse elementer forstærket for at hæve lydstyrken – af Athelas Sinfonietta Copenhagen, som har til opgave at gengive de mange elektroniske elementer på originalen.

Det er dog ikke første gang, værket opføres på denne facon. I spidsen for ensemblet står Reinhold Friedl, der er hyret ind af Athelas Sinfonietta, og han har opført det med det tyske avantgardeprojekt Zeitkratzer, som han til daglig er musikalsk leder for, hvilket endda førte til et efterfølgende samarbejde med Lou Reed selv, og det er den eneste reelle opførelse af værket, hvor Lou Reed har været medvirkende. Det er dog nyt, og ganske eksklusivt, at værket nu opføres på dansk jord.


I 2010, tre år før Reeds død, interviewede GAFFA manden, og der blev blandt andet talt om dette kontroversielle album – selvom han mildest talt ikke er særligt imødekommende over for journalister. Reed beskriver musikken som ”forsøget på at skabe en lydverden, som transcenderer alting,” når han altså ikke har travlt med at skælde intervieweren ud. Læs interviewet her:

LÆS OGSÅ: Lou Reed: Musik for en partikelaccelerator

Billetter til liveopførelsen af Metal Machine Music kan købes via dette link.


Koncerten gennemføres i henhold til Covid-19-restriktionerne.

ANNONCE