GAFFA.dk – alt om musik
"Den dér blues har aldrig forladt mig – det er ganske enkelt en del af rock’n’roll”
På podcasten Paltrocast With Darren Paltrowitz blev metalikonet Rob Halford spurgt om, hvorvidt det bluesalbum, han tidligere har givet udtryk for gerne ville lave en dag, nogensinde ville blive til virkelighed. Halford svarede: ”Det vil det, og jeg kan give dig noget eksklusivt nyt: Det er allerede påbegyndt.”
Albummet bekræftes til at blive indspillet med det samme team, som sangeren samarbejdede med på lp’en Celestial fra 2019, hvor Robs bror Nigel og Judas Priest-bassisten Ian Hills søn medvirker.
”Jeg har arbejdet på det her bluesalbum med min bror, min nevø og nogle venner, som jeg samarbejdede med på Celestial. Vi havde en så fed tid sammen, og de er virkelig talentfulde. Og den dér blues har aldrig forladt mig – det er ganske enkelt en del af rock’n’roll. Vi sætter langsomt små dele sammen. Der er ikke nogen tidslinje på projektet. Vi tager den på slump, og jeg har allerede skabt nogle små idéer her og der, og de lyder rigtig godt.”
Det er for nylig blevet bekræftet, at Halford sammen med Slayers Kerry King, Megadeths Dave Mustaine og Metallicas James Hetfield vil medvirke i en dokumentar, der beskæftiger sig med guitarmodellen ”Flying V”, én af de mest ikoniske modeller i heavy metal-historien.
LÆS OGSÅ: Ikonisk guitar får egen dokumentar – se trailer
Halford er desuden snart ude med sin selvbiografi, Confess, der udkommer den 29. september via Hachette Books. Bogen kan forudbestilles på Amazon.