Nyhed

Tidligere Temptations-sanger død af Covid-19

GAFFA.dk – alt om musik

Bruce Williamson blev kun 49 år

Bruce Williamson (forrest på foto), tidligere sanger i den mangeårige soul-vokalgruppe The Temptations, er død af Covid-19, skriver TMZ. Williamson blev 49 år gammel og sov stille ind i sit hjem i Las Vegas.

Sangeren var medlem af The Temptations fra 2006-2015, turnerede med dem og sang leadvokal på to af deres album, Back to the Front og Still Here. Han optrådte også med gruppen i Det Hvide Hus, inviteret af præsident George W. Bush, til at fejre Black History Month i februar 2008.


The Temptations blev dannet i Detroit helt tilbage i 1960 og har gennem årene haft en lang række medlemmer. Kun den i dag 78-årige Otis Williams har været med helt fra begyndelsen.

Gruppen er kendt for 60'er-hits som "My Girl", "Ain't Too Proud to Beg" og "Papa Was a Rollin' Stone" og var dengang tilknyttet det legendariske Detroit-soul-pladeselskab Motown.

LÆS OGSÅ: To medlemmer er døde i Motown-band


På Facebook mindes Bruce Williamson Jr. sin far og skriver:

"Der er ingen ord i verden, der kan udtrykke, hvad jeg føler lige nu. Jeg elsker dig, far, tak for at være fantastisk, tak for at elske, tak for at være den, du er, jeg beder til Gud, og vi vil mødes igen."

There's no words in the world that can express how I feel right now I love you Daddy thank you for being awesome thank...


Slået op af Bruce Alan Williamson Jr.Mandag den 7. september 2020

 

 

 


 

ANNONCE