Nyhed

ZULU AWARDS: Gucci Helle: “Tessa er et godt forbillede”

GAFFA.dk – alt om musik

Det er ikke hver dag, en tidligere statsminister tropper op på den røde løber som nomineret til et awardshow, der i den grad har fokus på ungdommen. Men til Zulu Awards er det altså overgået Helle Thorning-Schmidt, der som bekendt optræder i Tessas video til “Blæstegnen”. De to homegirls fra Ishøj er nomineret til prisen for Årets Par. Derfor ruller Gucci Helle ind til interview, hvor hun i bedste Bill Clinton-stil konstaterer, at hun ganske vist røg med Suspekt, men aldrig inhalerede!   

Unge Thorning-Schmidt! Jeg har jo opdaget, at du er stor proponent for hiphopkulturen, du har været i studiet med Kidd, du har røget smøger med Bai-D fra Suspekt og nu er du med i Tessas video, hvordan kan det være?

- Jeg vil lige sige, at jeg inhalerede ikke, haha! Nej, men jeg synes der en fed energi i hiphop og jeg er virkelig glad for Tessa og stolt af hvordan hun er kommet frem. Og så har jeg opdaget, at jeg faktisk har mit eget rapnavn, Gucci Helle! 


Ha! Men da det navn opstod, var det jo ment som et øgenavn. Er det noget du har taget med fra hiphopkulturen, at man skal stå ved det man er, og være ghetto fabulous? 

- Det kan man måske godt sige, jeg har i hvert fald ownet det, og i dag står den på Gucci fra top til tå. 

Du er nomineret i aften som del af Årets Par sammen med Tessa, fordi du optræder i hendes video. Der er nogle, der påstår Tessa er et dårligt forbillede for unge piger, hvordan forholder du dig til det? 


- Tessa er ikke et dårligt forbillede, Tessa er et godt forbillede. Hun viser, at der er en vej til at blive til noget, selvom det ikke er nemt. Hun har kæmpet for det, og det er derfor hun er et godt forbillede. Du behøver jo ikke gøre og synes det samme som Tessa, men hvis du har lyst til noget, så skal du gøre det 100% ligesom hende. 

Udover stilen er der så noget andet du har taget med fra hiphopkulturen?  Kan du rappe? Har du ikke lige fire gode rim?

- Nej, det får du mig altså ikke til!!!


LÆS OGSÅ: REPORTAGE: Zulu Awards 2021 bød på den livemusik, vi alle sukker efter

 

ANNONCE