Nyhed

Marie Key annoncerer soloturné

GAFFA.dk – alt om musik

”Jeg glæder mig allerede. Jeg synes, det er en virkelig dejlig blanding af små og store spillesteder”

Marie Key har netop annonceret en efterårs-soloturné, hvor hun vil besøge 15 byer landet rundt. Her vil sangskriveren både dykke ned i sit store bagkatalog og spille sange som “Uden forsvar”, “Landet” og “Fatter det nu” såvel som sange fra hendes nyeste, selvbetitlede album fra 2020. Og så vil hun spille et par nye sange, som er blevet til siden sidste udgivelse.

Om den kommende tour fortæller Marie Key i en pressemeddelelse:

“Jeg glæder mig allerede. Jeg synes, det er en virkelig dejlig blanding af små og store spillesteder. Selvom jeg har spillet ret mange koncerter i mit liv, er der en del scener på denne liste, hvor jeg ikke har spillet før, og det er spændende. For eksempel Radiohuset i København, Sølballegaard og Symfonisk Sal i Aarhus Musikhus. Bare for at nævne nogle. Derudover bliver det fedt at spille et par helt nye sange, som er blevet til, siden jeg sidst var af sted på tour.”

Marie Key debuterede som soloartist på albummet I Byen Igen i 2011, og siden er det blevet til yderligere fire studiealbum. Til Marie Keys koncerter er hun kendt for at skabe en afslappet og uformel stemning med sine humoristiske fortællinger.

Sidst Marie Key kunne opleves live, affødte det fire stjerner og fine ord fra GAFFAs anmelder, der blandt andet skrev: 

""Du er ikke alene i verden" afslutter dermed på fornem vis første halvleg, selvom Key efter eget udsagn måtte grave dybt i bagkataloget for at finde en up-beat sang. Der er gode ekko-effekter på stemmen. Sangen afrunder en fin sammensætning af nyt og gammel, bittert og sødt, drabeligt og glad-i-låget.”

LÆS OGSÅ: Klassisk Key med elektropop, følelser og underspillet humor

Marie Key kan opleves på følgende datoer. Billetsalget starter den 16. december kl 10.00 lige her.

29. september: Skanderborg Kulturhus - Skanderborg

30. september: Magasinet - Odense C

01. oktober: Grønnegades Kaserne Kulturcenter - Næstved

06. oktober: Tapperiet - Køge

08. oktober: 18b - Harboøre

09. oktober: Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal - Aarhus

13. oktober: Kedelhuset - Silkeborg

14. oktober: Bygningen - Vejle

15. oktober: Sølballegaard - Knebel

20. oktober: Kulturværftet - Helsingør

21. oktober: Galaksen - Værløse

22. oktober: Konservatoriets Koncertsal - København

27. oktober: Tønder Kulturhus - Tønder

ANNONCE