Nyhed

VIDEOPREMIERE: Julie Ellinor dykker ned i den komplicerede kærlighed

GAFFA - alt om musik

Sangeren er blandt andet kendt for flere P6 Beat-hits

Det er fire år siden, hun startede karrieren med den selvudgivne single "Voyage" i 2017. Og nu synes der for alvor at være kommet hul igennem for Julie Ellinor, hvis singler "Disarray" og "Oblivion" har ligget i såkaldt A-rotation på P6 Beat de seneste måneder. Det betyder, at lytterne har haft rigtig god mulighed for at lære Ellinor at kende.

I oktober var Ellinor blandt de "fire favoritter fra vækstlaget", som GAFFA anbefaler at holde særligt øje med i den kommende tid. Og nu er Ellinor så klar med en ny video til sin seneste single, "Mislead", som udkom for et par uger siden. Du kan se videoen lige her:

"'Mislead'" handler om at være følelsesmæssigt tilgængelig for et andet menneske konstant, uden at det bliver gengældt. Det er i virkeligheden en empowermentsang, der beskriver, at man har læst den anden person  - at man har regnet facaden ud. Men i teksten ligger det også, at man giver det her menneske en sidste chance for at være ærlig over for én - og sig selv; vil du vores relation eller ikke?”, hedder det om den nye sang i en pressemeddelelse, som samtidig skitserer Ellinors baggrund og inspirationskilderne bag hendes musikalske univers:


"Hun besidder en både en spirituel og sonisk dybde, der trækker på store stemmer fra hendes forældres pladesamling, med sangere og sangskrivere som Carole King, Stevie Nicks, Kira Skov og Tina Dickow. Sidstnævnte inspirerede hende som 13-årig til at lære at spille guitar, som den nu 26-årige sanger og sangskriver dagligt bruger som omdrejningspunkt for sin sangskrivning, helst på sin trofaste, grønne Stratocaster".


LÆS OGSÅ: HOLD ØJE MED: Fire favoritter fra vækstlaget

ANNONCE