Nyhed

Dave Grohl anbefaler plader til hjemmeskoling

GAFFA.dk – alt om musik

Foo Fighters-sangeren anbefaler tre klassikere

Herhjemme er 0.-4. klasse tilbage i skolen i denne uge, men hjemmeskole er stadig et velkendt fænomen i mange lande under coronakrisen. Også Foo Fighters-sanger Dave Grohl, der har tre døtre i alderen 6-14 år, har erfaring med hjemmeskoling.

I anledning af det netop udsendte Foo Fighters-album, Medicine at Midnight, medvirkede Grohl i et virtuelt interview i BBC's morgenprogram BBC Breakfast. Her blev han blandt andet spurgt, om han kunne anbefale nogle plader til børn, som de kan lytte til som musikalsk uddannelse under hjemmeskolingen. Se indslaget nedenfor. Grohls bud er som følger – tre klassiske album:


The Beatles: Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967)

"Den connecter stadig med lytteren på samme måde, som da den kom ud."

AC/DC: "Back in Black" (1980)


"Hvis du vil lære at spille trommer – det er rock and roll-trommer for begyndere."

The Bee Geets med flere: Saturday Night Never Soundtrack (1977)

"Jeg kan lide at danse, og det kan få en mandag morgen til at lyde som lørdag aften."


Dave Grohl fortæller videre, at "jeg har læst min karakterbog op for mine børn, så de spørger mig ikke nødvendigvis om noget som helst akademisk. Jeg kunne være en cheerleader, jeg kunne lave morgenmad og få jer til at smile om morgenen, før dagen begynder, men I har ikke nødvendigvis brug for mig i jeres historietimer, I har ikke nødvendigvis brug for mig til at hjælpe jer med trigonometri."

Til gengæld kan Grohl som bekendt finde ud af at lave musik, og det nye, tiende Foo Fighters-album, Medicine at Midnight, er fremragende ifølge GAFFAs anmelder.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Den perfekte, danserockende medicin mod coronakuller


ANNONCE