GAFFA.dk – alt om musik
Olivia Rodrigo går direkte ind på førstepladsen
Den 17-årige Olivia Rodrigo har taget verden med storm, og det gælder også i Danmark, hvor hendes seneste single, "Driver's License", går direkte ind på førstepladsen på tracklisten. Dermed skubber hun sidste uges etter, Branco og "Bando Bitch" ned på en tredjeplads, mens The Kid Laroi ligesom i sidste uge ligger nummer to med "Without You".
LÆS OGSÅ: 17-årig slår Spotify-rekord
De øvrige nyheder på tracklisten er Meduza featuring Dermot Kennedy, der går ind som nummer 32 med "Paradise", The Weeknd, som er ny med "Save Your Tears" på en 35. plads, og SZA, der debuterer på en 37. plads med "Good Days".
På vinylhitlisten går Roskilde Festivals bokssæt Sounds Like Roskilde med 38 planlagte medvirkende fra upcoming-scenerne på den aflyste 2020-festival direkte ind på førstepladsen. På andenpladsen finder vi også en nyhed, nemlig genudgivelsen af Alice in Chains' debutalbum Facelift fra 1990. Tredjepladsen er en re-entry, nemlig Fleetwood Macs klassiker Rumours fra 1977.
LÆS OGSÅ: Roskilde Festival sætter fokus på vækstlaget – udgiver vinyl-bokssæt
Viagra Boys er nye på en 20. plads med Welfare Jazz, Donald Byrd går ind på en 31. plads med klassikeren Byrd in Flight fra 1960, Power Trip debuterer som nummer 34 med Nightmare Logic fra 2017, og Sarah Vaughan & Clifford Browns klassiker Sarah Vaughan fra 1954 går ind som nummer 39.
Den fælles albumhitliste, der også indbefatter streamning, har fuldstændig samme top 3 som i sidste uge, nemlig øverst Brancos Baba Business 2, efterfulgt af The Kid Laroi og F*ck Love og Pop Smokes Shoot for the Stars, Aim for the Moon. Der er heller ingen nyheder i top 40.
Den mest spillede sang på de danske radioer er også i denne uge Harry Styles' "Golden".
LÆS OGSÅ: Her er de 100 mest streamede og solgte album i 2020 i Danmark
Hør Olivia Rodrigos megahit "Driver's License":