Nyhed

Med De Må Være Belgiere i Helvede og Paradis - nyt album, ny video

GAFFA - alt om musik

De Må Være Belgiere er på gaden med deres andet album efter 35 års pause. Det hedder Paradis, og videoen til titelnummeret kan ses herover.

Titlen skyldes ikke, at bandet, der har rødder tilbage i 80’ernes postpunk, pludselig har set lyset. For før Paradis kommer både Skærsilden og Helvede. Det gør det nemlig hos den italienske 1300-tals digter Dante Alighieri i hans monsterværk Den Guddommelige Komedie. Det er derfra en vigtig del af inspirationen kommer.

Støjpop og digtekunst fra middelalderen lyder måske som en mærkelig combo, men det er det ikke for bandets tekstforfatter, Jesper Hede.


The never-starting tour

Først kom der en plade efter 35 år, hvad blev der så af spillejobsene?
- Ja, vi ventede længe på at lave en opfølger på vores første single. Og det gik godt. Folk gad godt høre på os, jobsene begyndte at tikke ind, men det samme gjorde udsættelserne på grund af corona. Vi venter nu på vores andet comeback. Flere af vores koncerter er blevet udsat 4 gange. Det har været en mærkelig tid for musikere, men nu skulle koncerterne gerne komme. Én fordel ved pausen har der dog været. Vi har lavet et album under lockdownen: Paradis som netop er udkommet. Læs den 5-stjernede anmeldelse her

gallery_large


Paradis album cover

Ph.d i postpunk og Dante
De Må Være Belgiere består af tre originale medlemmer fra starten af 1980’erne, Jesper Hede på sang og guitar, Nils Skovbjerg på guitar og Jacob Leth på bas, som også har en fortid i bl.a. Grind og Amstrong. Stefan Weinreich på guitar og Mark Winther på trommer kom med, da bandet blev gendannet, og har tidligere spillet i Snuff Cameramen og Racing Ape og er med i Falderebet. 

De Må Være Belgieres musik er guitardrevent med stærk tyngde fra bas og trommer og stadig rodfæstet i den postpunk, bandet er rundet af. Musikken er støjende og melodisk fængende. På den nye plade tager de også springet ud i det psykedeliske og henter inspiration fra Dantes Guddommelige Komedie. 


Dantes Guddommelige Komedie - hvorfor nu det?
- Hvorfor ikke? Det falder mig meget naturligt, svarer Jesper Hede. Musikken er meget solide søjler, oven på hvilke jeg har haft frit spil til at udvikle tekstuniverset. Pladen starter med en indgang til et mentalt dødsrige. Og på de efterfølgende numre dukker der kyniske, apatiske og sadistiske personer op i god tro med de syv dødssynder, som fleste kender fra thrilleren SEVEN. Nogle af sangene udstiller også det ødsle liv og vrænger ad mennesker, der gør oprør fra sofaen. Men der er også intimitet i teksterne, og jeg leger bevidst med, at det åndelige i virkeligheden er noget helt banalt fysisk. 

Hvorfor har der sneget sig en masse Dante ind i tekstuniverset?
- Jeg er ph.d. i Dantes Guddommelige Komedie og brugte 5 år på at læse værket forfra, bagfra, på hovedet og på originalsproget. For mig hører Dante til blandt de største forfattere, og hans indvirkning på litteraturen er enorm. Men Dante er også svær at begribe. Hans verdensbillede er ordnet og dybt religiøst, og som sådan står det i skærende kontrast til det moderne kaos, hvor meget er fragmenteret og savner mening. Det er den slags modsætninger, jeg leger med i min brug af Dante. Musikken understøtter det i sin måde at svæve mellem kontraster, nogle gange i kurver af noise, krautrock og melodiske stemninger.

gallery_large


Foto: Bianca Hede

Så du mener rent faktisk, at postpunk og Dante har noget med hinanden at gøre?
- For mig har det. Den stil, vi spiller, har altid flirtet med kontraster og mørke, og det har været naturligt for mig at bore mig ned i konflikter og stilstand til det værre. Dante portrætterer en tid, der i hans øjne er ond og kaotisk, og han prøver at skabe et håb. På vores nye album kommer vi særlig tæt på Dantes univers i de tre sange, der hedder Opstand, Ødeland og Paradis, som i en nutidig optik afspejler Helvede, Skærsilden og Paradis hos Dante. Paradis er kulminationen på den rejse. I det nummer inviterer vi lytteren ned i en opiumsbule i 1930’erne, som var det syn, jeg så for mig, da jeg skrev teksten. 

Er det det, der brænder igennem i slutningen af videoen, hvor det er, som om filmens havner i et syrebad?
- Det er i hvert fald sådan en trance og absence, sangen beskriver. I vores nye video udspiller den scene sig i vores øvelokale, hvor vi tilbragte meget tid under lockdownen. Stedet passer fint til idéen om, at Paradis måske er en indre tilstand, du kun kan finde i en underverden, i en psykedelisk rus, under påvirkning af noget helt igennem fysisk, som når fordampningen fra en opiumspibe kan give dig en paradisisk ro. Og samtidig er opium et stof, som lande har udkæmpet krige om, og et stof, som har tvunget lande i knæ. Paradis er et paradoks.


Jeres producer er din 22-årige datter. Hvordan har det været?
Alma Hede er min datter, det er rigtigt, men hun er også en suveræn producer og tekniker, og vi oplevede, at det var meget let for os modne mænd at følge hendes tanker og for hende at oversætte vores gut-feeling til sound. Vi har været meget igennem sammen, og vi er kommet ud på den anden side. Det er ikke, fordi det har været nogen skærsild og slet ikke noget helvede. Når jeg lytter til pladen i dag, ja, så føles det faktisk som et lille paradis. 

Læse mere om De Må Være Belgiere på Facebook her eller på www.dmvb.dk

 


ANNONCE