Nyhed

Children of Bodom-frontmands dødsårsag offentliggjort

GAFFA.dk – alt om musik

Udmeldingen kommer to måneder efter Children of Doom-frontmandens død

Sanger og leadguitarist Alexi Laiho fra det nu opløste finske melodiske dødsmetalband Children of Bodom gik bort som følge af ‘’alkoholinduceret degeneration af bindevæv i leveren og bugspytkirtlen’’, fortæller hans kone og tidligere band-fælle i gruppen Sinergy, Kimberly Gross via et Instagram-opslag, skriver NME.

Opslaget afslører yderligere, at det fra den retsmedicinske rapport kan udledes, at Laiho havde en blanding af smertestillende midler, opioider og sovemedicin i blodet ved dødstidspunktet. 


Gross benytter anledningen til at opfordre andre, der kæmper med afhængighed, til at søge hjælp:

‘’Tabet af denne talentfulde og smukke sjæl er en tragedie, som kunne have været undgået. Han havde så mange gode år tilbage. Tænk på alt det fantastiske musik, vi stadig kunne få, hvis han bare havde fået hjælp. Jeg beder alle jer, der kæmper med alkoholisme eller ethvert andet stofmisbrug, om at søge støtte’’.

Hele opslaget kan ses her:


Artiklen fortsætter efter opslaget

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Kimberly Goss (@kimvoxrox)


Laiho blev omtalt som en af de dygtigste metal-guitarister og blev i 2016 udråbt til den bedste guitarist i genren, ved en offentlig afstemning iværksat af Total Guitar. Children of Bodoms sidste album Hexed udkom i 2019, og blev det sidste fra gruppen, inden medlemmerne gik hver til sit samme år.

Læs også: Children of Bodom-frontmand død, 41 år

 


ANNONCE