Nyhed

Taylor Swift og amerikansk temapark dropper gensidige sagsanlæg

GAFFA.dk – alt om musik

Efter knap to måneder med anklager fra begge parter er sagerne nu droppet

Temaparken Evermore i Utah sagsøgte i starten af februar Taylor Swift for at give et af sine 2020-albums det samme navn. Swift svarede igen med et andet søgsmål, men nu er begge sagerne droppet, skriver NME.

Det hele startede den 2. februar i år, hvor temaparken Evermore sagsøgte sangerinden med den fremlægning, at hendes brug af navnet til sit Evermore-album samt det tilhørende merchandise mindede for meget om temaparkens og derfor skabte forvirring for parkens gæster. 


Svaret fra Swifts advokater til parken var, at anklagen var ‘’grundløs ... useriøs og ansvarlig’’, og at ‘’det er utænkeligt, at der er risiko for forveksling mellem Deres klients forlystelsespark og relaterede produkter og frøken Swifts musik og relaterede produkter’’.

Som modangreb valgte sangerinden at sagsøge Evermore-temaparken for at have spillet hendes kæmpehits ‘’Bad Blood’’, ‘’Love Story’’ og ‘’You Belong With Me’’ uden at have fået tilladelse. Ifølge Variety er parken tidligere blevet advaret mod at spille ‘’ulicenserede offentlige afspilninger’’ af populære sange.

Nu har begge parter tilsyneladende trukket sig fra den noget betændte sag, og en repræsentant for Swift har udtalt at: ‘’Som en løsning på begge retssager vil parterne droppe og afvise deres respektive sager uden monetær løsning,’’ skriver Rolling Stone.


Læs også: Taylor Swift deler billede af håndskrevet kort fra Beyoncé 

ANNONCE