GAFFA.dk – alt om musik
Singer-songwriteren har begået en fængende popsang om vinterblues
Alene foran sine loop-effekter på synthesizeren finder man Sebastian Lind i musikvideoen til den nye single "That Mood", der ellers først udkommer i morgen, den 5. marts. Sangen, der ligeledes omhandler det at være alene og at savne sine venner, giver rigtig god mening her, hvor Lind på fineste vis selv indspiller rytmesektionen til nummeret. Selv beskriver Lind nummeret som værende en følelse af winter blues, men ørerne fortæller en historie om et godt skåret popnummer.
LÆS OGSÅ: Sebastian Lind udgiver ny sang og annoncerer turné
Den 32-årige singer/songwriter indledte sin karriere for lige godt 12 år siden med singlen "Stop These Feet", der blev fulgt med en turné som opvarmning for Mads Langer. Siden da er det blevet til fire album, og nu er der nyt på vej i form af en ep. Lind udgav i sidste måned singlen "Bleeding God" og annoncerede samtidig en koncertrunde i Danmarks største byer til foråret
Sebastian Lind kan opleves i følgende byer:
Koncertdatoer:
30.4 Posten, Odense
1.5 Hotel Cecil, København
2.5 Atlas, Aarhus
Videoen til singlen "That Mood" kan ses nedenfor: