Nyhed

Deep Purple annoncerer nyt coveralbum

GAFFA.dk – alt om musik

Albummet vil byde på covernumre af blandt andre Bob Dylan og Fleetwood Mac

Sidste år udgav bandet bag legendariske numre som ”Perfect Strangers”, ”Highway Star” og ikke mindst ”Smoke on the Water”, deres 21. studiealbum med titlen Whoosh!. Og nu har Deep Purple netop offentliggjort, at de har endnu et album på vej. Det udkommer den 26. november. Albummet hedder Turning to Crime, og kommer udelukkende til at bestå af covernumre, skriver Best Classic Bands.

På albummet vil man kunne høre covernumre af kunstnere som Love, Huey Smith, Fleetwood Mac, Bob Dylan, Ray Charles & Quincy Jones og Little Feat. Første single fra den kommende plade er allerede ude. Lyt til ”7 and 7”, oprindeligt af den amerikanske rockgruppe Love, nederst i artiklen.


Næste år kan Deep Purples fejre 50-året for et af sine mest ikoniske album, nemlig Machine Head, hvorpå nummeret ”Smoke on the Water" er at finde. I 2022 vil bandet desuden gæste Danmark den 7. oktober. Det er en koncert, der oprindeligt skulle have fundet sted i 2020, men af flere omgange er blevet udskudt på grund af corona-pandemien.

Hardrock-gruppen, der i dag består af Ian Gillan, Roger Glover, Ian Paice, Steve Morse og Don Airey var, indtil coronapandemien satte en stopper for det, i gang med deres The Long Goodbye Tour. Selvom titlen kunne antyde det, er det dog ikke sikkert, at turnéen bliver Deep Purples sidste.

Trommeslager og eneste oprindelige medlem Ian Paice udtalte i december 2016 til sitet Heavyworlds, at touren "måske" bliver gruppens "sidste store turné", men at dette ikke er sikkert – "man skal aldrig sige aldrig". Til gengæld lovede han, at turnéen blev "lang", og det må man sige, at den er blevet, da den har kørt siden maj 2017.


Turning To Crime kommer til at indeholde følgende numre:

1) 7 And 7 Is (Love)
2) Rockin’ Pneumonia And The Boogie Woogie Flu (Huey “Piano” Smith)
3) Oh Well (Fleetwood Mac)
4) Jenny Take A Ride! (Mitch Ryder & the Detroit Wheels)
5) Watching The River Flow (Bob Dylan)
6) Let The Good Times Roll  (Ray Charles & Quincy Jones)
7) Dixie Chicken (Little Feat)
8) Shapes Of Things (The Yardbirds)
9) The Battle Of New Orleans (Lonnie Donegan/Johnny Horton)
10) Lucifer (Bob Seger System)
11) White Room (Cream)
12) Caught In The Act [Medley: Going Down / Green Onions / Hot ‘Lanta /Dazed and Confused / Gimme Some Lovin’ ]

LÆS OGSÅ: Hårdrock-veteraner med tålmod og flot variation


ANNONCE