GAFFA - alt om musik
Det var ikke kun kendte hits og ny musik fra Lord Siva, de heldige konkurrencevindere blev budt på. Det var også forpremiere for Refshaleøens kommende spillested Stagebox.
Det var på mange måder en ganske unik ’one-in-a-life-time’ oplevelse som de heldige, forventningsfulde vindere af Samsung Music Galaxy konkurrencen blev vidne til torsdag den 23. september. Præcis det som er ønsket og hensigten med arrangementerne for såvel Samsung som artister.
Konkurrencevindere foran Stagebox
Lord Siva og hans stilbevidste og stilsikre orkester åbnede ballet med intet mindre end landeplagen Paris i det mørklagte lokale, hvor publikum havde mulighed for at komme helt op til scenen. Og det gjorde de.
Og for første gang siden starten af 2020 blev Samsung Music Galaxy afholdt i ganske og aldeles levende live. Her på en fantastisk venue, vidunderligt fri for enhver form for covid-restriktioner. Alle tilstedeværende kan sætte et flueben i ’first mover’ rubrikken. Stagebox åbner officielt den 3. november i år med en kapacitet på 2500 mennesker. Når stedet som forventet bliver legendarisk med årene, føles det nok meget cool, at ha’ været der til forpremieren.
Lord Siva - Samsung Music Galaxy - Stagebox
Akustik og lyd fungerede perfekt. Det skyldes godt bygningshåndværk, men ikke mindst at musikken er superkompetent og professionelt udført. De smooth og lækre toner fyldte rummet helt ud, og Lord Siva var det naturlige centrum i front, der både sang som en drøm og kommunikerede med det medlevende publikum.
Efter Paris blev hit-paraden smidigt og elegant rullet ud med træffere som Blind, Sig det, Stjernerne og Room for love. Som varslet var det ikke kun Samsung Music Galaxy ’live’ og nyt spillested der var på programmet; også ny musik. Efter mega-hittet Solhverv kom urpremieren på SOS. Efter publikums reaktion at dømme, er her tale om et vaskeægte kommende Spotify-hit. Igen flueben. De fremmødte konkurrencevindere hørte den først.
Lord Siva - Samsung Music Galaxy
Fed musik, ny og eksklusiv venue, og første opførsel af en kommende ’banger’. What’s not to like. Der var brede smil over hele linjen hos publikum, der var mødt talstærkt op, trods vejrguderne forgæves gjorde hvad de kunne for at forhindre det.
En aften der for såvel artist, venue og publikum til fulde levede op til Samsung Music Galaxy’s mission. At lancere unikke events med særligt dygtige kunstnerne foran et medlevende og entusiastisk publikum.
Alle billeder er taget med Galaxy S21 Ultra af Samy Khabtani