Nyhed

Queen's Gambit-stjerne springer ud som sanger

GAFFA – alt om musik

Anya Taylor-Joy synger 60'er-hittet "Downtown"

Hun var uforglemmelig i sidste års store Netflix-succes Dronninggambit. Nu har den 25-årige skuespiller og model Anya Taylor-Joy sikret sig en hovedrolle i den kommede film Last Night in Soho – og i den forbindelse indsunget en ny fortolkning af den britiske 1960'er-stjerne Petula Clarks sang "Downtown". 

I den aktuelle film, som er instrueret af Edgar Wright, spiller Taylor-Joy den modestuderende Eloise, som finder en portal tilbage til 1960'ernes London. "En endeløs strøm af popkulturelle referencer, imponerende sangvalg og vittige sidebemærkninger", skriver NME i sin firstjernede anmeldelse af filmen, som har premiere den 29. oktober.

Sangen "Downtown" er skrevet af Tony Hatch og blev et hit i flere lande, da Petula Clark udsendte den som single i 1964. Siden er sangen blivet indspillet af såvel Dolly Parton som den tidligere Spice Girl Emma Bunton, som inkluderede sangen på sit album Life in Mono fra 2006.


Inden glansrollen som skakgeniet Beth Harmon i Dronningegambit havde Taylor-Joy blandt andet medvirket i den populære BBC-krimiserie Peaky Blinders – foruden roller i musikvideoer med henholdsvis Hozier og GTA.


LÆS OGSÅ: GAFFA PHOTO AWARDS 2021 – Og vinderne er…

ANNONCE