Nyhed

Smash Mouth-frontmand Steve Harwell pensionerer sig selv efter kaotisk koncert

GAFFA.dk - alt om musik

Nyheden kommer i kølvandet på et show, hvor Harwell havde truende adfærd over for publikum – og angiveligt heilede

Det er netop blevet annonceret, at Steve Harwell, der er bedst kendt som forsangeren i poprockbandet Smash Mouth, går på pension. Los Angeles Times skriver, at Harwell har kæmpet med både fysiske og mentale sundhedsproblemer i flere år, hvilket har ledt til beslutningen om at pensionere sig selv.

Beslutningen kommer også i kølvandet på en koncert, der fandt sted den 9. oktober, hvor Steve Harwell vrøvlede, gav truende kommentarer til publikummet og angiveligt kastede en nazi-salut i vejret, skriver NME.


Til en fan sagde Harwell blandt andet: "Jeg fucking dræber hele din familie, jeg sværger til Gud". Koncerten er blevet dokumenteret på TikTok, hvor personen bag videoen skriver, at det er det mest kaotiske show, vedkommende nogensinde har været til. 

Artiklen forsætter efter opslaget

@doesthisfeelgood

the most chaotic show I’ve ever been to ##smashmouth ##heynow ##allstar ##shrekisloveshrekislife


♬ original sound - Haley

Den 54-årige sangers exit fra bandet blev officielt annonceret af Smash Mouths repræsentanter tirsdag den 12. oktober. En af repræsentanterne udtalte, at Harwell tidligere er blevet diagnosticeret med kardiomyopatier, sygdom i hjernemuskulaturen og Wernicke-Korsaskoff Syndrom, som påvirker hukommelses- og taleevnen, skriver Los Angeles Times.

Tilbage i 2020 startede Smash Mouth en større shitstorm, da de spillede en koncert for 460.000 deltagere midt i coronapandemien. Koncerten var en del af motorcykelfestivalen Sturgis Motorcycle Rally i South Dakota. Der blev hverken anvendt mundbind eller indført afstandskrav til showet. Under koncerten udtalte Steve Harwell: "Vi er alle samlet her i aften. Fuck det Covid-lort". Senere blev arrangementet kategoriseret som et superspreder-event, der resulterede i 263.708 nye tilfælde af Covid-19. 


LÆS OGSÅ: STUDIE: Motorcykelfestival med Smash Mouth har resulteret i 260.000 Covid-19-tilfælde

ANNONCE