Nyhed

Kultbandet DAF giver koncert i Danmark næste år

GAFFA.dk - alt om musik

Det tyske EBM-fænomen Deutsch Amerikanische Freundschaft (DAF) giver koncert på dansk jord for kun anden gang i deres 45 år lange karriere.

Lørdag den 11. marts 2023 besøger DAF Amager Bio. Gruppen optrådte sidst i Danmark i 2011. De skulle spille en koncert i september 2020, men sanger Gabriel “Gabi” Delgado døde pludseligt af et hjerteanfald i marts 2020.

Trommeslager med mere – og nu eneste officielle medlem – Robert Görl har siden Delgados død færdiggjort det nye DAF-album, Nur Nocht Einer, som udkom i 2021. DAFs foregående album udkom i 2003. Teksterne på det nyeste album er skrevet til Delgado, med grundet dennes død indsunget af Robert Görl.

DAF begyndte som et kunstprojekt i den mere eksperimenterende genre, hvilket resulterede i deres debut, Ein Produkt Der Deutsch-Amerikanische Freundschaft (1979) samt opfølgeren Die Kleinen Und Die Bösen (1980). DAF er desuden kendt for deres Virgin-trilogi, som består af de tre album Alles Ist Gut (1981), Gold Und Liebe (1981) og Für Immer (1982). Blandt deres største hits finder man eksempelvis “Der Mussolini” – også kendt fra DR-satireserien "Rytteriet" – og “Kebabträume”.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: DAF, Twice A Man, Martial Canterel og Leæther Strip: Koncerthuset, København

Billetsalget til koncerten i Amager Bio den 11. marts 2023 starter fredag den 29. april kl. 10.00 på ticketmaster.dk.

Varm op med "Kunststoff" fra DAF's nyeste album her:

ANNONCE