Nyhed

Lukas Graham giver fem eksklusive koncerter sammen med Samsung Music Galaxy

GAFFA.dk - alt om musik

En af Danmarks største internationale kunstnere, Lukas Graham, giver nu danske fans mulighed for at opleve ham på helt tæt hold til fem små koncerter

Der er ofte tusindvis af danskere der stimler sammen når Lukas Graham giver koncert i Danmark. Men nu giver Samsung Music Galaxy, i samarbejde med kunstneren, danske fans af Lukas Graham, en unik mulighed for at opleve ham til fem små eksklusive koncderter rundt om i Danmark.

Tilbage i august afholdt Lukas Graham nogle store ’In The Round’-koncerter, der som navnet antyder foregik på en rund scene. Disse fem små koncerter er miniversioner af samme, et mindre set-up, hvor det er muligt at komme helt tæt på Lukas Graham.

På disse fem små koncerter vil Lukas Graham spille sit kommende album ”Lukas Graham – Pink” før det udkommer.

I en pressemeddelelse skriver Lukas Graham:

“I de her fem Samsung Music Galaxy koncerter, bliver det noget helt unikt, fordi vi går på scenen og spiller et album, der ikke er udgivet endnu. Det, som vi har været vant til at gøre de sidste 10 år, det er at skalere op og hele tiden skulle levere et større show, og nu tager vi i virkeligheden bare og zoomer ind. Det minder lidt om den følelse, det var at gå på scenen for over 10 år siden. Det er jo lidt et sats at stille sig op på scenen og spille et album, der ikke er udgivet endnu.”

Samsung Music Galaxy koncerterne starter i Aalborg d. 7. maj, og går videre til København, Odense og slutter i Sønderborg d. 12. maj.

Det er muligt at deltage i konkurrencen om at vinde billetter til en af de fem koncerter på musicgalaxy.dk

Tourplanen for Lukas Graham og Samsung Music Galaxy:

  • Lørdag d. 7. maj: Royal Stage, Aalborg
  • Søndag d. 8. maj: Centralværkstedet, Aalborg
  • Tirsdag d. 10. maj: Den Grå Hal, København
  • Onsdag d. 11. maj: Dok5000, Odense
  • Torsdag d. 12. maj: Sergenten, Sønderborg

LÆS OGSÅ: Mads Langer underholdt besøgende ved pop-up event i Fields

ANNONCE