x
Ingen over, ingen ved siden af

Front 242, Amager Bio, København

Ingen over, ingen ved siden af

Anmeldt af Ulrich Lauridsen | GAFFA

Det er få bands forundt at få en hel genre opkaldt efter sin musik, men belgiske Front 242 har mere end noget andet band defineret den elektroniske sub-genre Electronic Body Music, og hvert år den 24/2 fejres der verden over Electronic Body Music-day udelukkende på grund af sammenfaldet mellem bandets navn og datoen.

Electronic Body Music er tung, dansabel og ikke mindst MASKULIN musik. Der spilles med musklerne, bevægelserne er rå og aggressive, og udtrykket er både militant og oprørsk.

I Amager Bio, hvor Front 242 denne aften vendte tilbage til Danmark efter en del års fravær, fik et begejstret og energisk publikum en perfekt 75 minutter lang lektion i EBM, som genren kaldes forkortet. Fra start til slut bankede et suverænt lydende synth- og trommetæppe ud over salen og med Richard 23 og Jean-Luc de Meyer i storform som vokale indpiskere.

Front 242 grundlagde deres status i 80’erne og begyndelsen af 90’erne, hvor de på en stribe legendariske album udviklede den elektroniske musik i en hårdere retning end den minimalistiske tyske eller den poppede britiske. Af ukendte årsager var Belgien landet, der mere end noget andet blev leverandør af bands til den elektroniske undergrund i 80’erne, hvor navne som Neon Judgement, A Split Second, Klinik og Absolute Body Control sammen med Front 242 satte dagsordenen.

Og netop den periode var i fokus til vel nok Front 242s bedste koncert på dansk jord. Med ikke færre end fire numre fra debutalbummet Geography (1982) og to fra opfølgeren No Comment (1984) havde belgierne ofret et par af deres største hits for at få plads til det gamle guld. På den måde kan man næsten kalde koncerten for dobbelt-retro, for siden bandet for alvor vendte tilbage i midten af nullerne er der intet nyt kommet fra dem.

Men hvad skal man også med nyt, når man får numre som "Take One", "Kampbereit", "Operating Tracks" og "U-men". Og klassikere som "Body to Body", "Funkhadafi", "Welcome to Paradise" og "Im Rhythmus Bleiben". Fra det lidt nyere katalog overraskede Front 242 med aldeles fremragende versioner af "Together" (fra albummet Pulse fra 2003) og "Happiness" (fra 05:22:09:12 Off fra 1993).

Aftenens suveræne højdepunkt kom i nummeret "Commando Mix" fra No Comment, som pludselig fremstod som dét nummer, der samler alt i Front 242. Den tunge musik, de smukke synthflader, de dramatiske budskaber (”This is an emergency”) og bandets visuelle udstråling, der leder tankerne hen på special forces.

Fælles for den lidt korte sætliste var, at der var gjort noget ud af at få arrangementerne til at lyde ensartede, og det gav en homogen koncert, uden at det gik ud over variationen. Og selvom der måske manglede et par numre (for eksempel "Punish Your Machine" og "Tragedy For You"), skal man huske at glæde sig over det, man fik, og at selvom Front 242 snart har 40 år på bagen, så er det stadig med ungdommelig energi og fuld kraft, når de træder ind på en scene.

 

Sætliste:

First In / First Out

Take One

No Shuffle

Don’t Crash

Funkhadafi

Quite Unusual

Im Rhythmus Bleiben

Together

Kampfbereit

Commando Mix

Body To Body

Operating Tracks

U-men

Headhunter

Moldavia

 

Encore:

Happiness

Welcome to Paradise


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA