Nyhed

LYT: Tame Impala udgiver nyt nummer

GAFFA.dk – alt om musik

Det psykedeliske musikprojekt Tame Impala, med den australske Kevin Parker i front, udgiver i dag et hidtil uudgivet nummer fra albummet The Slow Rush B-Sides & Remixes. 

Albummet er blevet udgivet som en "deluxe box set edition", hvor sangen “The Boat I Row” er tilføjet som en B-side, skriver det amerikanske medie Pitchfork.

På albummet finder man også sange som “No Choice” og “Patience”, der er holdt i Tame Impalas karakteristiske og eksperimenterende lydunivers. "The Boat I Row" lyder ligeledes som et helt klassisk Tame Impala-nummer, hvilket ikke må forstås som en kritik. Sangen byder på en bølgende instrumentalsektion, der i samspil med den psykedeliske produktion og Parkers unikke stemme er opskriften på et strålende nummer.


Bandet drager snart ud på deres 2022-turné, der blandt andet kommer forbi Danmark, hvor de spiller i Royal Arena den 22. august. Billetter kan købes her.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Tame Impala fra NorthSide Festival 2019.

Lyt til nummeret nedenfor:

 


 


ANNONCE