Nyhed

Silkeborg får ny festival: Young @ Heart Festival

GAFFA.dk – alt om musik

Festivalen løber af stablen for første gang den 9. og 10. september 2022

Folk i Silkeborg og omegn kan nu begynde at se frem til den nye festival Young @ Heart Festival, der løber af stablen den 9. og 10. september 2022 på Cirkuspladsen.

De første 11 navne ud af 12 er allerede offentliggjort, og man kan blandt andet opleve Joyce, Nicklas Sahl, Magtens Korridorer, Patina, Clara, Jonah Blacksmith, Fabräk, Statisk, Blæst, Pauline og Kesi.

Billetter kan købes lige her.

Festivalen er tænkt som et kulturprojekt, der ønsker at tage byens unge med ind i maskinrummet og lade dem være medskabende samt give dem indflydelse på byens nye kulturtilbud. 

Festivallen er dog for alle, ung som gammel, og som navnet indikerer, handler det mere om at være ung af sind og hjerte og samles om musikken. 

Festivallen er finansieret af SMKE (Silkeborg Musik og Kultur Events), der i samarbejde med unge silkeborgensere håber at skabe en ny festival med sit helt eget udtryk. Samtidig er det et forsøg på at engagere de unge i byen, der ikke tidligere har haft kulturprojekter målrettet efter at involvere dem i processen.

LÆS OGSÅ: Joyce udgiver ny single: "Jeg har glemt hvor gammel jeg er" – album på vej

ANNONCE