Nyhed

Kanye West annoncerer nyt album – Donda 2

GAFFA.dk – alt om musik

Albummet udkommer den 22. februar 2022 – efter planen

Kanye West har på Instagram annonceret, at han den 22. februar 2022 udgiver et nyt album, Donda 2 med rapkollegaen Future som såkaldt executive producer. Altså en slags overordnet producer, der fokuserer på det forretningsmæssige og ikke er nede i det tekniske.

Allerede lige omkring nytår fortalte Wests tætte samarbejdspartner og pladeselskabsdirektør Steven Victor til medieselskabet Complex, at Donda 2 var undervejs, og at det ville være et ”mesterværk”.


Kanye West udgav i august 2021 det næsten to timer lange dobbeltalbum Donda, som var blevet udskudt flere gange og er opkaldt efter hans afdøde mor.

Først skulle Donda være udkommet allerede den 24. juli 2020, men det skete ikke, og i lang tid hørte vi ikke nyt om udgivelsen. Så kom håbet tilbage, da Kanye arrangerede en stor lyttefest torsdag den 22. juli 2021 på stadionet Mercedes-Benz Arena i Atlanta, Georgia, med en meddelelse om, at albummet ville blive udgivet dagen efter, altså fredag ​​den 23. juli. Dette skete dog ikke, og Kanye flyttede i stedet ind på arenaen for at færdiggøre albummet. Der blev afholdt en ny lyttefest sammesteds den 5. august, hvor pladen skulle være udgivet den næste dag, hvilket heller ikke skete. Den 29. august var det så pludselig at finde på streamingtjenesterne.

Albummet toppede hitlisten i en lang række lande, herunder Danmark, men fik generelt noget lunkne anmeldelser, hvor flere kritiserede udgivelsen for at være for lang og rodet. GAFFAs anmelder var dog forholdsvis positiv. 


LÆS OGSÅ: Er Kanyes overproppede rodebutik ventetiden værd?

Albummet har modtaget fire Grammy-nomineringer, blandt andet Album of the Year. Priserne uddeles 4. april, efter at showet er blevet udskudt fra januar grundet coronapandemien.

LÆS OGSÅ: Her er årets Grammy-nominerede – Danmark er repræsenteret


 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af ye (@kanyewest)

ANNONCE