Den satiriske popgruppe indspillede i 2011 en musikvideo med den nu afdøde realitystjerne
Mandag den 16. maj sendte realitystjernen Sidney Lees alt for tidlige død som kun 43-årig chokbølger gennem Danmark – historien vakte så stor opsigt, at Ekstra Bladets hjemmeside gik ned i tre timer.
Den tragiske nyhed har også gjort indtryk på den samfundssatiriske popgruppe Frank Dolkeparti, der tilbage i 2011 fik et mindre hit med sangen "Mig & Sidney Lee" og fik hovedpersonen til at medvirke i den tilhørende musikvideo, som du kan se nedenfor, og hvor han bogstaveligt talt bliver klædt på til at komme i Folketinget.
Gruppen har derfor besluttet, at deres kommende koncert på Bartof Station på Frederiksberg på onsdag den 25. maj bliver en mindekoncert til ære for realitystjernen, og de lover festlige indslag, røverhistorier og masser af musik.
Fransk Dolkeparti lavede senere, i 2015, sangen "Åååh Riskær", hvor det denne gang handlede om, at den bedrageridømte finansmand Klaus Riskær ville stille op til folketingsvalget, og de fik også ham til at medvirke i en musikvideo. Noget, der dengang var satire, men som blev virkelighed fire år senere, da Riskjær endte med at stille op, men dog ikke fik stemmer nok til at komme i Folketinget.
LÆS OGSÅ: Musikvideo: Klaus Riskær er klar til valget
Se musikvideoen til "Mig & Sidney Lee", der i øvrigt er instrueret af Poul Erik Madsen, som også har lavet musikvideoer for blandt andre L.O.C. og Nephew: