Nyhed

Harry Styles gik efter rollen som Elvis Presley i den kommende Baz Luhrmann-film

Harry Styles var i spil til rollen som kongen af rock'n'roll

Albumaktuelle Harry Styles er en af vor tids største musikere, men han kan ligeledes skrive skuespiller på sit CV efter flere filmoptrædener som i Christopher Nolans Dunkirk og senest i Olivia Wildes nye film Don't Worry Darling, der får premiere til september. Og interessen for skuespillet er tydeligvis voksende for den britiske sanger, der i et radiointerview fortalte, at han havde været til audition på rollen som selveste Elvis Presley. Sådan skriver NME.

“Elvis var formentlig den første person, jeg kendte ud over min familie, da jeg var barn. Af den grund var der noget utroligt helligt omkring ham, så jeg tænkte, at jeg skulle forsøge at få rollen”, fortæller Harry Styles til Howard Stern i SiriusXM radioprogrammet.

Rollen gik som bekendt til den amerikanske skuespiller Austin Butler i stedet, hvilket Styles dog er helt okay med: “Jeg var meget fascineret af det… Jeg føler, at hvis en instruktør føler, at jeg ikke er den bedste til rollen, så er det bedre for dem og bedre for mig. Hvis de tænker, at filmen bliver bedre med en anden, så har jeg ikke lyst til gøre det – jeg ikke vil lave en ikke-lige-så-god version,” forklarer Styles.


Til sin audition skulle Styles genskabe en ikonisk performance af Elvis Presley fra et show i Las Vegas og spille et par scener fra filmen. Han indrømmede, at han ikke følte, at han lignede Presley særlig meget, og han blev derfor ikke fornærmet, da filmholdet valgte at gå med Austin Butler til rollen.

ANNONCE